Mariannes kamp

– Vælgerne er blevet mere åbne over for at diskutere kristne værdier og etik, men sympati er ikke nok, hvis de ikke stemmer på os, siger Kristendemokraternes landsformand, Marianne KarlsmoseMeningsmålingerne ser ikke for godt ud for Kristende-mokraterne. Det ved partisoldaterne. Derfor kæmper de hårdt med partiets frontfigur, Marianne Karlsmose, i spidsen.
Hun rejser land og rige rundt i disse dage og forsøger at få vælgerne i tale. De gammeldags forsamlingshusmøder har politikerne stort set droppet. Vælgerne vil ikke længere bruge en aften på at møde politikerne, de bliver i stedet for hjemme foran tv-apparatet. Valgkampen er lagt ud i gademiljøet, hvor folk kommer forbi under indkøbsturen.
Kristendemokraterne har meget andet at byde på end værdispørgsmål. I valgkampen har partiet for eksempel lagt vægt på at understrege partiets økonomi- og erhvervspolitik. Men da Udfordringen ringer, er det for at fokusere på værdidebatten.
For hvor end Marianne Karlsmose kommer frem, har hun noget i rejsekufferten, som hun mener, kun Kristende-mokraterne reelt kan byde på. Nemlig en politik, der bygger på etik og værdier, som gør livet værd at leve for alle i Danmark, fordi der er plads til alle.
– Der er brug for Kristen-demokraterne til at kæmpe for respekt, omsorg og ansvar og bekæmpe egoismen og materialismen i vores samfund. Kort sagt til at kæmpe for en værdibaseret politik.
– Når vi taler socialpolitik, sundhedspolitik, etik, stam-celleforskning, abort, ulandsbistand, integration og mange andre ting, så er det hele tiden menneskesynet, vi kommer tilbage til, og som skaber politikken.
– Vi ønsker en politik med rygrad og holdninger, som ikke blæser i vinden alt afhængig af, hvordan stemningen er lige nu i befolkningen – eller hvordan man tror, den er lige nu, siger Marianne Karlsmose, der blandt andet ønsker familiepolitikken øverst på dagsordenen i denne valgkamp.

Hun er overbevist om, at Anders Fogh Rasmussen tager fejl af børnefamiliernes behov, og at han i det hele taget har taget børnepolitikken til sig, fordi børnepolitik er blevet et plusord.
– Vi har altid kæmpet for bedre forhold til børnefamilierne, og vores familiepolitik er markant anderledes end regeringens. Vi ønsker at give børnefamilierne tid og fleksibilitet frem for flere penge. Jeg har selv to drenge på tre og et år, så jeg ved af egne erfaringer, at det kan være svært at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen i hverdagen.
– Selvfølgelig er det altid dejligt at få flere penge imellem hænderne, men hvis du spørger børnene, så tror jeg, de ønsker mere tid sammen med mor og far.
– Kristendemokraterne vil give børn en tryg opvækst, hvor omsorg for barnet er i centrum. Børnefamilierne skal have mulighed for at vælge mere tid sammen gennem fleksible ordninger på børne-pasningsområdet og en egentlig tidskonto til forældre med små børn. Vi vil sikre ret til frihed alle de dage, barnet er sygemeldt, og vi vil have en børnemiljølov til at sikre ordentlige forhold i vuggestuer og børnehaver, fortæller partiformanden.

Et andet eksempel på Anders Foghs „gummirygrad“, som Marianne Karlsmose kalder det, er hele debatten om kirkelig vielse af homoseksuelle og kunstig befrugtning af lesbiske, som Kristendemokra-terne er imod.
– Han holder på to heste. Officielt er Venstre imod, men statsministeren går alligevel ud og siger det modsatte og pakker det så ind i, at det er hans private opfattelse, at kirken skal vie homoseksuelle og tillade insemination af lesbiske.
– Et andet værdispørgsmål er hele diskussionen om friskolerne. Regeringen vil stramme grebet om friskolerne – ikke mindst de kristne. Vi skal ikke ofre den friskoletradition, som vi har grund til at være så stolte af. Hvis frisindet ikke kan rumme andre holdninger end folkeskolens, så giver jeg ikke en pind for regeringens frisind. Der skal være frihed til at undervise også ud fra det kristne menneskesyn.

Kristendemokraterne peger på Fogh Rasmussen som statsministerkandidat. Er det ikke med en lidt dårlig smag i munden?
– Mogens Lykketoft og Socialdemokraterne er jo meget værre på de områder. De har længe gået ind for kirkelig vielse af homoseksuelle, insemination af lesbiske og for eksempel også afskaffelse af blasfemiparagraffen.

Du vil gerne have Dansk Folkepartis plads som regeringens støtteparti. Dansk Folkeparti profilerer sig ellers også med at varetage den kristne kulturarv?
– Deres parti bygger på et helt andet menneskesyn end Kristendemokraternes. Vi mener, at alle mennesker har lige stor værdi. Hos Dansk Folkeparti er der mennesker, som er langt mere værd end andre; nemlig dem, der er født i Danmark.
– De kæmper ikke for det ufødte menneskeliv; de er for fri abort og for aktiv dødshjælp. Vi ønsker en anstændig integrationspolitik, hvor 24- årsreglen for eksempel ophæves. Dansk Folkeparti vil sætte ulandsbistanden yderligere ned til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Vi vil sætte støtten til verdens fattigste op til én procent af BNI, som den var før Fogh-regeringen. Næstekærlighed er grænseløs, derfor er Dansk Folkeparti heller ikke meget for at tale næstekærlighed, pointerer Marianne Karlsmose.

Den stigende åndelige interesse, der er blandt mange mennesker; mærker I den?
– Det er langt mere legitimt at tale om kristne værdier i dag end tidligere. Mange er godt klar over, at Danmark er et fattigt land på de områder. Og vil også gerne diskutere det. Vi møder en anderledes respekt end tidligere.
– Mange vælgere er interesserede i en etisk og værdibaseret debat. Folk er ikke nær så forskrækket over at snakke om etiske spørgsmål. Også kirkepolitik og folkekirkens rolle i fremtiden optager folk. Men vi mangler at se, at vælgerne virkelig opdager, at det er Kristendemokraterne, der er i stand til at formulere de politiske svar på de områder, der bygger på værdier.
– Selv på abortområdet er folk ofte villige til at debattere på en åben måde. Selvfølgelig møder jeg stadigvæk folk på gaden, som er meget kritiske og negative. Men generelt er der en åbenhed, som vi ikke tidligere har mødt – og det er da altid en begyndelse.
– Men sympati fra vælgerne er ikke nok. Hvis de ikke stemmer på os, kommer vi ikke ind i Folketinget igen.

Er det ikke en umulig kamp mod spærregrænsen denne gang?
– Kristendemokraterne har været med i mange valg. Vi har tidligere oplevet at være under spærregrænsen, men så er det alligevel vendt til sidst. Jeg tror, mange vælgere vil indse, at der er behov for et parti, der bygger sin politik på kristne holdninger og livsværdier. Det vil være en ulykke med et Folketing, hvor kun de store partier er tilbage. Det vil ikke være godt for demokratiet.

Du er utilfreds med tv-stationerne, fordi de små partier bliver overset?
– Valgkampen er blevet en hanekamp mellem Fogh og Lykketoft, hvor der ikke er plads til hønsene, og det er fattigt for demokratiet. Medierne bærer deres del af skylden for dette. Jeg tror, at folk bliver rigtig, rigtig trætte af at se på de to spidskandidater, og det kan blive vores chance.
– I gamle dage fik alle lige meget tid i tv-debatterne. Sådan er det ikke mere. Tv-stationerne render efter de store partier.
– Mange mener, at Kri-stendemokraterne er et sympatisk parti. Men sympati er ikke nok, hvis vi ikke får vælgernes stemme er vi lige vidt. Vi har behov for hver en stemme både fra nye vælgere og fra dem, som tidligere har stemt på os.