En ægte afrikansk love-story

Ung muslimsk pige gjorde oprør imod faderens
arrangerede ægteskab med en mand, som havde en kone i forvejen – hun ville følge sin hemmelige tro17-årige Maïmauna satte byen på den anden ende, da hun nægtede at gifte sig med en mand, som havde en anden kone.
Men da både manden og Maïmauna var muslimer, og det er tilladt i Cameroun at have flere koner, kunne hendes far ikke se problemet.
Tilmed var frieren en Al Haji – dvs. en muslim, som har været på pilgrimsrejse til Mekka. Ganske vist er titlen i dag devalueret, fordi enhver velhavende mand jo bare kan tage turistflyet til Mekka og dermed nyde den anerkendelse, der følger med at kalde sig Al Haji. Men alligevel, manden var velhavende, så hvorfor ville den uregerlige datter nu ikke have ham? Faderen forsøgte rent bogstaveligt at banke pigen til at acceptere ægteskabet…!
Da det blev for meget, flygtede hun og skjulte sig i 14 dage. Da man fandt hende igen, blev hun sendt hjem til familien. Faderen gav hende tre dage til at komme på bedre tanker, ellers ville han smide hende ud.
Maïmauna svarede ikke. Som en god muslimsk pige havde hun lært ikke at sige noget, når mændene diskuterede. De måtte trække svaret ud af hende.
– Hvis du ikke vil have ham, så er det, fordi du har en anden, påstod faderen. – Hvem er det? Sig os, hvem det er, eller jeg slår dig igen!
Maïmauna tænkte sig om, så svarede hun: – Bitang. Det er Bitang, jeg vil giftes med.
– Bitang? Ham, der har butik henne på hjørnet? Men han er jo kristen!

Maïmauna nikkede. Det var netop derfor, hun havde valgt ham. Hun havde set en film om Jesus i fjernsynet, og fra Koran-skolen vidste hun, at hverken Muhammed eller profeterne var ligesom Jesus. Derfor var hun fast besluttet på at ville tro på Jesus, og det skar hende i hjertet at følge de muslimske bønner, fortæller hun til Udfordringens udsendte.
Hun vidste, at hvis hun blev gift med Al Haji’en, så ville hun aldrig kunne leve som kristen.
Blandt muslimerne i landet holdes kvinderne inden døre, når de først er blevet gift. De må affinde sig med, at manden har andre koner og måske også elskerinder.
Maïmaunas bedsteforældre var kristne, og det ville hun også være. Hendes far var kun blevet muslim, fordi han ville have en ekstra kone, og fordi det var som at melde sig ind i Rotary – man blev medlem af „det bedre selskab“. Garoua er den islamiske højborg i Cameroun. Landets første præsident kom her fra, og hvis man ville have magt og rigdom, så skulle man være muslim.
Men Maïmauna ville ud af det fangenskab. Hun bad derfor til Gud: – Hvis Bitang siger ja, så tror jeg, at det er din vilje.

Maïmauna valgte at blive døbt i den lutherske kirke

Nu begav faderen sig sammen med landsbychefen og andre magtfulde mænd hen til den unge købmand:
– Unge mand! Min datter siger, at hun vil giftes med dig. Hvad siger du til det? Hvorfor har du stjålet hendes hjerte uden at spørge mig om hendes hånd?
Den da 24-årige Bitang blev noget forvirret. Han var ikke kæreste med Maïmauna, men havde godt lagt mærke til den søde pige. Men da hun var muslim og han kristen, havde han ikke tænkt i de baner. Normalt er det umuligt at gifte sig på tværs af religionerne.
– Monsieur, jeg beklager, men det er ikke mig, der har været ude efter din datter. Hvis hun vil giftes med mig, så… overrasker det mig.
Faderen gik hjem med den besked og forhørte igen datteren. Men hun holdt fast ved sit. Hun ville giftes med Bitang.
Der blev grædt mange tårer og skældt meget ud.

Bitang var ærligt talt beæret over, at den søde Maïmauna var så forelsket i ham, at hun havde afvist en Al Haji.
– Tænk, at hun har så stor kærlighed til mig. Sådan en kvinde er ikke noget dårligt parti, understreger Bitang, da vi snakker om det. Han henviser til de almindelige, arrangerede ægteskaber, hvor manden ofte risikerer, at bruden slet ikke bryder sig om ham, men kun adlyder forældrene.
– Sådan et ægteskab ville jeg helst undgå.
Faderen indså, at muligheden for at få datteren afsat til Al Haji’en var forspildt. Men der var en anden mulighed. Han gik igen til Bitang, som havde indrettet et lille cafeteria og en butik på hjørnet. Han var tilflytter, men det så ud til, at han var en god forretningsmand.
– Hendes far tilbød, at vi kunne blive gift, og det blev vi i september 2003, men efter to måneder krævede de, at jeg skulle islamisere mig, ellers ville han tage pigen tilbage. Maïmauna var rædselsslagen. Hun ville ikke for alt i verden tilbage til faderen.
– Hvis du svigter mig nu, så tager jeg mit liv, truede hun.
– På grund af pigens store kærlighed og fordi de truede med at slå hende ihjel, gik jeg med til at blive islamiseret, siger Bitang, som idag ikke er særlig stolt af, at han gik med til den lille ceremoni. Men han var ikke så stærk i troen som Maïmauna, og han var forblændet af magtens mænd.
– De hældte noget vand over hovedet på mig, ligesom når man bliver døbt, så drak vi cola sammen, og så var de tilfredse, fortæller Bitang, som ikke havde tænkt sig at leve som muslim, når balladen var overstået. Men så let slap de ikke. Da Bitang ikke mødte op til de fem daglige bønner, brød helvede løs.
Landsbychefen inddrog Bitangs ret til at drive forretning. Bitang blev sagt op af den muslim, som ejede grunden. Kvarterets muslimer fik besked på ikke at handle med ham, og da han forsøgte at leje sig ind i et andet kvarter, blev han afvist, fordi rygtet var løbet foran ham.

– Hendes far kom rasende med en kniv i hånden og ville dræbe mig. Han befalede Maïmauna at komme med hjem. Ægteskabet var annulleret, da jeg ikke havde levet op til aftalen, sagde han. Ifølge reglerne blandt muslimerne var det faderens ret, så Maïmauna fulgte lydigt med hjem, hvor hun igen fik skæld ud og blev slået med en pisk. Hun stak af, men blev hentet igen og slået, og stak af igen.
Bitang var chokeret over, at hun var så forslået.
– Hun kom en aften ved 7-tiden og havde mærker over hele kroppen. Jeg kunne se, at det var alvorligt, så jeg bragte hende i sikkerhed hos hendes bedsteforældre, som bor 250 km borte. Vi ankom ved midnat. Dér var hun i en måned.
Men nu greb faderens svigerfar ind:
– Vil du gerne have, at jeg skal hente min datter, ligesom du har hentet din datter? spurgte svigerfaren. Sådan en skandale skulle Maïmaunas far ikke nyde noget af – Maïmauna fik derfor lov at komme tilbage til Bitang. Men de muslimske ledere blev ved med at forfølge parret.
Landsbychefen indbragte flere gange sagen for retten og byens muslimske borgmester. Hver gang blev det afgjort, at man ikke måtte forhindre Bitang i hans erhverv. Men ægteskabet måtte familierne selv finde ud af, sagde retten.
Men Bitang kunne alligevel ikke åbne sin butik.

Ved hjælp af en tidligere muslim, André Talla, som nu er kristen evangelist blandt muslimer, blev der indkaldt til et møde mellem kristne og muslimske ledere.
Bitang og Maïmauna sad udstillet i midten af kredsen.
De kristne ledere pointerede, at loven ikke tillader, at man forhindrer en mand i at drive sit håndværk på grund af hans religion. Og med hensyn til ægteskabet syntes de, at man skulle spørge pigen selv.
Maïmauna fik nu omsider ordet foran de mange mænd, og der var helt stille, da hun med en stille stemme sagde:
– Jeg vil gerne blive hos Bitang, men selv om I så bliver enige om, at jeg ikke skal tilbage, så vil jeg alligevel aldrig holde op med at tro på Jesus i mit hjerte. Det kan ingen af jer få mig fra. Og kan jeg ikke kan få lov til det, så skær halsen over på mig med det samme, for så vil jeg hellere dø. For hvis jeg dør, så kan jeg være sammen med Jesus i det evige liv…
Ingen sagde et ord i mange, lange sekunder. Alle vidste, at Maïmauna virkelig risikerede at blive dræbt på den måde, men de ældre muslimer holdt hænderne op foran deres ansigter, så man ikke skulle se, at de var bevæget til tårer over den unge piges mod.
Maïmauna fik lov at flytte hjem til Bitang.

Efter mange bønner skete der et mirakel mere.
Bitang fik igen lov at slå sin butik op. Ja, muslimen, som ejede grunden, lod ham opføre et hus på grunden. Militæret posterede et par soldater i kvarteret, og sikkerhedspolitiet advarede landsbychefen imod at lave mere ballade.
– Vil du måske have religionskrig ligesom i Nordnigeria? advarede de.
I dag har Bitang mere handel end nogensinde. Så meget, at han har kunnet konstruere et nyt murstenshus til Maïmauna, som netop har født en lille dreng. Han er døbt: Yeda Imanuel. Det betyder: Vi ER her – og Gud er med os!
Også muslimerne i kvarteret handler hos dem – for de respekterer, at Maïmauna var parat til at dø for sin tro. Hun er et forbillede – ikke blot for de kristne, men for de mange muslimer, som i deres hjerter tror på Jesus, men som ikke har mod til at bryde ud – endnu.