Familie Brevkassen
Kære Familiebrevkasse
Min mand og jeg er for fire mdr. siden blevet forældre til vores 2. barn. Vi har i forvejen en datter på snart tre år, og vi har altid tilbragt meget tid sammen med hende. Hun har altid været en meget glad pige. Men efter vi har fået lillebror, er hun efterhånden blevet mindre glad, og det sker også, at hun bliver gal på mig og min mand. Oftest på mig. Jeg tænker på, om hun mon er lidt jaloux på sin lillebror, men er alligevel i tvivl, for hun er meget sød og kærlig overfor ham. Det er ligesom om hun kun lader det gå ud over os voksne. Jeg har ikke helt det samme overskud til at tage mig af hende som før i tiden.
Hvordan hjælper vi hende bedst muligt?
Hilsen Josephine
Kære Josephine
Tillykke med jeres lille søn. Det er en meget stor omvæltning for en lille pige pludselig at blive storesøster. Fra at have haft mor og far for sig selv er der nu en at dele med. I starten er det som regel okay, men som tiden går, bliver det mere og mere klart, at den lille ny er kommet for at blive. Det kan vække en kraftig jalousifølelse. Det er en normal reaktion.
Jeg kan forstå, at jeres datter oven i købet har været vant til at have meget tid sammen med jer som forældre. Så det er en meget stor ændring i hendes liv, at få en lillebror inden for dørene. Og tilmed en, som beslaglægger så meget af især moderens tid. Og én som fylder og støjer.
Det er en typisk reaktion, at jeres datter lader det gå ud over jer forældre, især mor og børn er oftest søde ved de små nye. Jeg forstår godt, at overskuddet ikke er det samme som tidligere. Det er det ikke med en lille ny i huset. Der er mindre søvn, flere arbejdsopgaver og nye ting og roller at forholde sig til. Dertil kommer, at når lillebror sover, og det ville være muligt at hvile sig, så er der også et andet barn at tage sig af. Alt sammen til forskel fra tidligere.
Det bedste I kan gøre for jeres datter, er at tage hende med i så meget som muligt, der vedrører den lille. Når I pusler, så lad hende stå på en skammel ved puslebordet og være med. Spørg fx om hun vil give dig bleen, tøjet, sutten eller andet. Lad hende hjælpe til. Når du giver den lille mad, så lad hende være med ved din side, hvis du har overskud til det.
Lad hende sidde ved lillebror når han fx ligger på gulvet, hvis hun har lyst til det. Men pas på kun at give opgaver som hun evner at udføre, så hun føler at hun gør noget godt. Babyer elsker at se børneansigter, og det vil give hende en glæde, at hun kan lege med ham. Det er også en god idé, at hun i leg med sin dukke, kan foretage sig det samme, som du gør med din baby, fx når du bader den lille. Det at hun får lov at deltage, vil hjælpe hende til at føle og forstå, at hun har den samme værdi for mor og far som før. En anden vigtig måde at hjælpe hende til at mærke, at hun er fuldstændig ligeså værdifuld som før lillebror kom, er at gøre nogle af de samme ting sammen med hende som I plejede at gøre. Hvis det fx typisk var mor der lagde hende i seng, så prøv at holde fast i det og udfør det samme ritual som tidligere. Det giver hende tryghed.
Jeg ved, det kræver overskud. Prøv så langt, som overskuddet rækker, og accepter, at det lige nu ikke rækker så langt, som det tidligere har gjort. Det er en god investering. Jeres datter vil hurtigere komme videre på en god måde.
Og vid, at følelsen af jalousi er, som når man som voksen, oplever, at en rival kommer og tager det bedste, man har – eller når man ikke sådan uden videre vil opgive at kæmpe for at beholde det bedste, man har. I denne situation: sine forældre.
Det vil måske hjælpe til at forstå lidt mere af de følelser, der fylder hende lige nu.
Hilsen Ann-Mari
Kære Familiebrevkasse!
Hvorfor er det så svært at holde dampen oppe i ægteskabet? Da vi var unge og nyforelskede havde vi ikke problemer med at finde på noget at snakke om eller at vise omsorg for hinanden. Nu er det som om vores forhold er blevet koldt og tavst. Har du en idé til, hvordan vi kan få vendt vores modgang til medgang?
Venlig hilsen Adam
Kære Adam!
Tak for dit brev. Jeg fornemmer din smerte. Det er i sandhed ikke altid lige let at holde fast ved den første forelskelse. Den siges også kun at vare ca. 2 år, for så – forhåbentligt – at blive erstattet af en dybere kærlighed til hinanden. Men jeg er klar over, at I mangler noget af den varme og hengivenhed for hinanden, som gerne skulle følge med i et kærligt ægteskab gennem hele livet.
Jeg har flere ideer til, hvordan man kan vende modgang til medgang, men én idé står mere tydeligt frem end de andre: Begynd med anerkendelse og ros. At rose din ægtefælle vil løsne op, smelte og varme, så det bliver muligt at så og plante i den ellers frosne jord. Det ligger dig måske efterhånden fjernt at rose din kone, men ikke desto mindre er det et forsøg værd. At anerkende og påskønne er desværre blevet brugt manipulerende, både af forældre og arbejdsgivere. Når vi bliver rost, kan der ligesom hænge noget i luften om forventninger til og krav om modydelser. Derfor er det ikke lige meget, hvordan du bærer dig ad, når du roser din kone. Vis hende, at du virkelig mener det, og at du ikke forventer noget til gengæld. Beslut dig for mindst én rosende sætning pr. dag til at begynde med.
Marshall Rosenberg skriver i sin bog: Ikkevoldelig Kommunikation, om retningslinier for, hvordan man lærer at vise påskønnelse på en hensigtsmæssig måde. Du må huske tre komponenter i dine anerkendende ord: 1) hvad hun har gjort; 2) hvad det gjorde ved dig (dine følelser); 3) de behov du har fået tilfredsstillet.
Dette er naturligvis lidt firkantet stillet op. Rækkefølgen på de tre elementer i påskønnelsen kan variere, og ikke alle er altid relevante. Men grundlæggende er det vigtigt at rose med en længere sætning end tak! eller du er sød!. Det skal og kan læres at sætte flere ord på sætninger, som indeholder ros og anerkendelse. Et eksempel kunne være: Jeg blev glad, da du inviterede gæster, det (synes jeg) er hyggeligt. Tak skal du ha!
Vi længes alle efter påskønnelse, men desværre har vi ofte tendens til at bemærke, hvad der er galt, i stedet for hvad der er godt. Jeg håber, at du i fremtiden må få en ny tid i dit ægteskab, hvor ros og anerkendelse prioriteres højt, og kærligheden må blomstre.
Kærlig hilsen fra Dorthe
Skriv til Familiebrevkassen
Midgårdsvej 4, 8900 Randers
email: Brevkassen@Udfordringen.dk
