Familie Brevkassen
Kære Ann-Mari
Jeg skriver til dig fordi du også er sundhedsplejerske. Jeg er en mor til en lille pige på tre måneder. Jeg har tit tænkt på, om det er muligt at give mit barn massage. Jeg får det selv en gang imellem og synes, det er dejligt afslappende. Jeg tænker derfor på, om det mon er en god idé at give til babyer også.
Hilsen Lone
Kære Lone
Ja, det er en rigtig god idé at give spædbørnsmassage i det omfang, du og dit barn finder glæde ved det.
For den nærhed, du opnår med dit barn under massagen, er meget værd for såvel barnet som for dig. I kommer tættere på hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Berøringen øger kropsbevidstheden og hjælper barnet med at slappe af. Selve massagen er gavnlig for barnets udvikling. Strøgene stimulerer desuden musklerne og kredsløbet. Derudover virker massagen stimulerende på mælkeproduktionen. Før du masserer, er det vigtigt, at du er afslappet. Spil eventuelt et stykke musik, træk vejret roligt ind og ud og luk øjnene imens.
Dit barn skal være så tilpas veloplagt som muligt og rummet skal være varmt, så barnet ikke fryser uden tøj. Olien, du bruger, skal være lun, og du skal smøre den på dine hænder, ikke direkte på babyen.
Spørg altid om lov, vis dine hænder og respekter dit barns tilbagemeldinger. Du behøver ikke færdiggøre massagen, hvis dit barn er tilfreds/tilpas med massage af f.eks. mave og ben eller ryg alene. Lad dit barn bestemme, hvor længe og hvor meget.
Det vigtigste er, når du vælger at massere dit barn, at du gør det, barnet kan lide, og stopper, når barnet ikke vil mere.
Du kan massere arme, ben og ryg. Du kan også massere ansigtet. Vær opmærksom på, at barnets ansigt kan være følsomt på grund af mange spændinger ved gråd. Massagen kan hjælpe på spændingerne ved tandfrembrud. Massage af gummerne (små cirkelbevægelser) med én finger er ofte meget populært, her er det meget vigtigt, at barnet er i ro.
Massage af maven (kolik-massage) kan med fordel gøres, når barnet allerede er blevet uroligt. Det hjælper barnet med at slappe af, og du kan ofte massere dit barn til ro. Men selvfølgelig; lyt til dit barn og fortsæt kun, hvis det hjælper og barnet kommer til hvile.
I nogle familier er det faderen, der masserer og han kan på den måde opnå den tætte kontakt med barnet, der minder om den nærhed, som moderen og barnet får ved amningen. Er du interesseret i at give spædbarnsmassage og har du brug for yderligere vejledning, så vil det ofte være muligt at hente yderligere hjælp hos din sundhedsplejerske.
God fornøjelse,
hilsen fra Ann-Mari
Kære Marianne
Jeg kan forstå på dit brev, at det ikke er let for dig at gå i kirke. Jeg har oplevet en del personer, som på et eller andet tidspunkt i deres liv ikke har haft lyst til at gå i kirke. Der kan være mange årsager. For eksempel ved depression, sorg, ensomhed og udbrændthed, men også som småbørnsforældre kan det af og til være svært at se en mening med at gå i kirke.
Sæt dig specifikke mål
Når du har nået en periode i dit liv, hvor du ikke ser megen mening med at gå i kirke, har jeg et forslag, der måske kan hjælpe. Jeg tænker, du kan sætte dig specifikke mål med, hvorfor du går i kirke. Hvis du eksempelvis er i en specifik tjeneste som lovsang, forbøn, cafeteria, kasserer m.m. kan det være en hjælp i en tid blot at fokusere på din gave til fællesskabet frem for, hvad du får med hjem. Du kan fortælle dig selv, at i denne tid vil jeg blot have som mål at give, når jeg går til gudstjeneste. Så bliver du knap så skuffet over andres sparsomme opmærksomhed på dig. Dit formål er at betjene, berige og glæde andre.
Det er naturligvis lidt anstrengende i længden, men kan være en hjælp til at se en mening med at tage af sted. Samtidig vil det sikkert være nødvendigt for dig, at du henter hjælp til din personlige åndelige og menneskelige vækst. Det kan f.eks. være i en cellegruppe el. en mindre gruppe, hvor fortroligheden er stor, og omsorgen er i fokus. Her vil dit specifikke mål være at modtage, at drikke af kilden, ligge på de grønne enge, og hvilke billeder der nu ellers er til den del. Men sig det højt og fortæl de andre, at du har det behov. Hvordan skal de ellers kunne give dig den rette omsorg, hvis du blot tænker det? Du må bede om den rette hjælp for også at forvente at kunne få den. Hvis de kan og vil give dig det, du gerne vil have, er det jo godt. Hvis ikke, så må du tage den derfra og finde ud af, hvad du så vil.
Giv tid og plads til dig selv og andre
Er du i en meget vanskelig periode i dit liv, hvor det ikke giver mening at gå i kirke, synes jeg godt, du kan tage en pause. Men i samme åndedrag vil jeg understrege vigtigheden i, at du lægger dig fast på en begrænset tid i forhold til ikke at samles i menighedens fællesskab. Da er det lettere for dig at vende tilbage, at holde fast på, at din pause ER en pause, og den er til retræte, pusterum og fornyelse. Giv dig selv plads, lad dig blive løst fra forpligtelser, burde og skulle, så du igen kan se en mening med det åndelige fællesskab.
På samme tid vil jeg opfordre dig til at hilse andres engagement velkommen. Giv plads til den entusiastiske prædikant, den medlevende lovsanger, de stående eller højtsyngende sidekammerater! Det er ikke dem, der har et problem, men dig. De kan naturligvis godt lære mere om at vise medfølelse og opmærksomhed, men igen, hvis ikke du fortæller dem om din svære tid, er det svært at opdage. De vil måske gerne hjælpe, men ved blot ikke, hvordan du vil have hjælpen helt konkret.
Mange hilsner fra Dorthe
