Genopret brudte relationer

Rick Warren fra Saddleback Church i Californien skriver om syv skridt til forsoning i sin bog „Det målrettede liv“ (Kan bestilles hos Udfordringen)Det kan altid betale sig at genoprette fællesskaber. Fordi livet drejer sig om at lære at elske, ønsker Gud, at vi skal værdsætte relationer og arbejde på at bevare dem. I stedet for at opgive dem, så snart der er en lille rift, smerte eller konflikt. Bibelen fortæller os faktisk, at Gud har givet os den tjeneste at genoprette relationer. Fil. 2,1-2.

Hvis du vil bede angående konflikten først i stedet for at sladre til en ven, vil du ofte opdage, at Gud enten forandrer dit hjerte eller forandrer personen uden din hjælp. Alle vores relationer ville glide lettere, hvis vi ville bede lidt mere for dem.
De fleste konflikter har sin oprindelse i behov, der ikke er blevet tilfredsstillet. Hvis du forventer, at et andet menneske – en ven, ægtefælle, arbejdsgiver eller familiemedlem – skal møde et behov, som kun Gud kan tilfredsstille, vil du blive skuffet og bitter. Ingen andre end Gud kan møde alle dine behov.

Det betyder ikke noget, om du er den, der har forårsaget striden eller er blevet offer for den. Gud forventer, at du skal tage det første skridt. Vent ikke på den anden part. Gå til dem først. At genoprette et brudt fællesskab er så vigtigt, at Jesus endog sætter det højere end at deltage i fælles tilbedelse. Matt.5,24.
Aftal tid for et møde ansigt til ansigt så hurtigt som muligt. Udsættelse gør konflikten dybere og forværrer tingene. I konflikter læger tiden ikke, den får sårene til at blive dybere.
At handle hurtigt vil også formindske den åndelige skade, du lider. Jobs venner siger til ham: „At bekymre dig selv til døde med vrede er en tåbelig, tankeløs ting at gøre“ og „Du skader kun dig selv med din vrede.“

Brug dine ører mere end din mund. Inden du forsøger at løse en uenighed, er du nødt til at lytte til menneskers følelser.
Læg mærke til deres følelser, ikke kendsgerningerne. Begynd med medfølelse, ikke løsninger. Fil. 2,4.
Begynd ikke med at prøve på at tale mennesker fra, hvad de føler. Lyt kun til dem og lad dem komme af med alt, hvad de føler, uden at du forsvarer dig selv. Nik for at udtrykke, at du forstår, selv om du ikke er enig. Følelser er ikke altid sande eller logiske. Det er faktisk sådan, at vrede får os til at tænke og handle dumt. David indrømmede i Sl. 73. 21-22: »Da mine tanker var bitre, og mine følelser sårede, var jeg uden forstand som et dyr.“ Vi handler alle som dyr, når vi bliver såret.
Tålmodighed kommer af visdom, og visdom kommer af at høre andres syn på tingene. Mennesker er ligeglade med, hvad vi ved, indtil de ved, at vi ikke er ligeglade med dem.

Bed også Gud om at vise dig, hvor meget af problemet der er din fejl.
Bekendelse er et stærkt redskab til forsoning. Ofte kan det være sådan, at den måde, vi behandler en konflikt på, kan skabe større sår end det oprindelige problem. Hvis du begynder med ydmygt at indrømme dine egne fejl, virker det afvæbnende på den anden, fordi vedkommende måske havde forventet, at du ville begynde med at forsvare dig selv. Kom ikke med undskyldninger og forklaringer, indrøm kun ærligt den del, du selv har haft i konflikten. Tag ansvaret for dine fejl og bed om tilgivelse.

Du kan ikke løse problemet, hvis du er optaget af at placere skylden for det.
Når du skal løse en konflikt, betyder måden, du siger tingene på, lige så meget som, hvad du siger. Hvis du siger det som et angreb, vil det udløse selvforsvar. For fællesskabets skyld er du nødt til at ødelægge dit arsenal af kernevåben, som består af fordømmelse, ringeagt, sammenligning, sætten etiketter på mennesker, fornærmelse, nedladenhed og sarkasme. Ef. 4, 29.

Fred koster altid noget. Nogle gange koster den os vores stolthed. Den koster os ofte vores selvoptagethed. For fællesskabets skyld bør du indgå kompromis, hvor du kan, tilpasse dig de andre og tage hensyn til, hvad de behøver.

Det er urealistisk at forvente, at alle skal være enige om alting. Forsoning lægger vægt på relationerne, mens en løsning fokuserer på problemet.
Når vi lægger vægt på forsoning, mister problemet sin betydning og bliver ofte mindre væsentligt.
Vi kan genetablere relationerne, selv når vi er ude af stand til at komme til enighed om det, der skiller os. Kristne har ofte legitime, reelle uenigheder og forskellige meninger, men vi kan være uenige uden at have ufred imellem os. Den samme diamant ser forskellig ud fra forskellige vinkler. Gud forventer enhed, ikke ensretning, og vi kan vandre i fællesskab uden at have samme mening om alle ting.
Det betyder ikke, at du skal opgive at finde en løsning.
Hvem har du brug for at genoprette fællesskabet med? Udsæt det ikke. Begynd processen nu.
„Det målrettede liv“ kap. 20.
Redigeret: Solveig B. Berne