Ambrosius Stub – 350 år i år
Jubilæumsåret for Danmarks første store lyriker, der blev født 100 år før H.C.
Andersen, er gået stille af, men en ny biografi er det dog blevet tilAlle kender H. C. Andersen, langt færre kender Ambrosius Stub, der også har jubiluæm i år, idet det er 350 år, siden han blev født.
Ambrosius Stub og H. C. Andersen har flere ting til fælles: De er begge født på Fyn. Ambrosius Stub var opvokset i fattige kår, hans far var omrejsende skrædder. På trods af de fattige kår gik han i Latinskolen i Odense, formodentlig hjulpet på vej af de kendte og velærværdige faddere, hans far havde skaffet ham til dåben. Han tilbragte en del år på herregårde på Fyn, adskillige år som student i København uden at få embedseksamen. Var i nogle år landmand, men ernærede sig det meste af livet som huslærer og advokaderede ved retssager. Han døde fattig og ensom i Ribe. Først efter hans død blev hans digte udgivet.
Han var den danske litteraturs første lyriske digter med ret moderne digte og den første umiddelbare verdslige lyriker siden folkeviserne. Flere af hans digte, sange og viser lever stadig så mange år efter hans død.
Omtrent 1/3 af Stubs digte kalder han selv for gudelige arier. Det er ikke den bedste del af hans arbejder, for nogen stor salmedigter var han ikke, i hvert fald ikke sammenlignet med Kingo og Brorson. Der er dog et par perler imellem. Måske netop derfor fik han øget sit antal af salmer i den nye salmebog. I den gamle fandt man kun Uforsagt, hvordan min lykke (nr. 43), mens man i den nye salmebog finder fem af hans salmer:
Jeg er dit kunstværk, store Gud (nr. 20), en fremragende salme, som jeg først for alvor stiftede bekendtskab med i forbindelse med arbejdet med denne anmeldelse. Derudover finder man Uforsagt, hvordan min lykke (nr. 48), Ved Jesu navn forlades alle synder (nr. 55), O, høje råb, hvis lige aldrig høres (nr. 194) og Lyksalig endte da min frelser sine dage (nr. 198).
Mest kendt er Ambrosius Stub nok for sin udødelige forårsvise, der alene kunne gøre hans navn som digter udødeligt: Den kedsom vinter gik sin gang, som man finder i Højskolesangbogen. Denne vise er en tidlig rent lyrisk digtning i den danske litteratur. Den naive glæde over naturen, der vågner efter den hårde vinter, den ejendommelige lethed og klarhed i sangens vekslende billeder og det poetiske liv i digtet røber den ægte digter, der i en idyllisk sang giver udtryk for en stemning af forladthed og ensomhed, der afløses af glæde over det liv og den skønhed, han ser, og af taknemmelighed over for skaberen.
Stub er som få andre klassiske lyrikere i vor tid ved at blive folkeeje. I de sidste 20-30 år er Stubs digte udkommet både i bogform, på grammofonplader, kassettehånd og cder. Og nu foreligger en biografi, Ambrosius Stub – Danmarks første store lyriker 1705-1758, af Helge Stenkilde.
Helge Stenkilde er dykket ned i kilderne, som der er for få af, og har skildret Ambrosius Stubs fattige liv, så godt som det har kunnet stykkes sammen.
Biografien, der flere steder er svært læst, er med til at give et godt billede af denne store lyriker, der ikke kun skrev gudelige arier, men også drikkeviser, der kan fornøje uden at forarge, måske hører hans drikkeviser i virkeligheden til den bedste lyrik i hans forfatterskab. Han er også kendt for sine elskovsdigte, epigrammer, hyldestdigte og lig-viser, begravelsesviser. De fleste er ukendte for den store offentlighed, men væsentlige sider af hans produktion lever.
Stub var som digter et umiddelbart, ofte improvisatorisk naturtalent, men hvad han skrev, behandlede han med største skødesløshed, og hans digte blev først samlet og udgivet 13 år efter hans død. Der har endda sikkert været en del, som ikke er dukket op i dagens lys. Hans verskunst er graciøs og naturlig, og som nævnt tidligere magtede han flere lyriske genrer.
Stenkildes lille Ambrosius Stub-biografi er absolut værd at stifte bekendtskab med for litteraturhistorie-interesserede. Håber, de finder den.
Helge Stenkilde:
Ambrosius Stub – Danmarks første store lyriker
119 sider 144 kr.
Poul Kristensens Forlag
