Tom for ord

Jeg elsker at skrive. Det er vi sikkert mange, der gør. Indimellem myldrer tanker og ideer frem. Men nogle kender sikkert også til den følelse af mangel på inspiration, der sommetider kan kommer over en. Man skal ligesom være i stødet, være tændt på noget, et emne, en aha-oplevelse eller sådan. Det er ligesom, man føler sig tom indeni.Og så var det, jeg sad her den anden eftermiddag og så julekalenderen „Jesus og Josefine“, for jeg ved ikke hvilken gang, på dvd.
Hjemme hos os kan vi sagtens se julekalender året rundt. Vores tre børn på fem, fire og to år elsker det. Lille Ketil på tre måneder er vist stadig ret ligeglad. Men nu nærmer julekalender-tiden sig igen – om en uge går det løs.
Men mens jeg sad der, var det altså, at jeg fik den her aha-oplevelse. Her var noget vigtigt.

Satan har lige overtaget verden. Josefine og hendes familie er kommet ned i fyrkælderen, hvor det kun handler om hårdt slid og tanke for sig selv. Man deler ikke sin mad med nogen. Enhver er sig selv nærmest. Kærlighed findes ikke.
Satan bestemmer her. Og det er, fordi Jesus har fundet ud af, at han skal dø på korset – og nægter ved at flygte.
Da Jesus endelig med Josefines og en engels hjælp forstår, hvilket helvede han har sendt mennesker ned i, og som han må redde os fra, påtager han sig sit kald. Han accepterer, at han en dag som voksen skal dø på korset for vores skyld. Da ændres verden til det normale igen, men Jesus sender Josefine tilbage med en besked:
– Stol på Gud. Ligemeget hvad – bare stol på Gud!
Og dermed er hun tilbage i hverdagen med alle dens gøremål.

Josefines mor skal forberede sin juleprædiken, men føler et tomrum, som „helvedes-oplevelsen“ har efterladt hende i. Hun har ligesom ingen inspiration. Josefine giver Jesu råd videre til sin mor: „Stol på Gud.“
Hun vælger at lytte til det råd – og får inspirationen givet.
Disse ord er vel også, hvad vi hver især bør give videre og selv bør gøre. Stol på Gud!
Svært ikke? Men nødvendigt, hvis Gud skal fylde os.

Af Gudrun Mikkelsen