Et julemirakel i forklædning
Julen er lysets, glædens og miraklernes tid – men kan det betale sig at tro på mirakler, når hjælpen udebliver?Udenfor var det koldt. Vinden hylede, når den jog rundt om hushjørnet og fik træernes frosne grene til at banke mod ruden. Sneen dalede ikke blidt, men blev hvirvlet rundt i forvirring og fik bilerne til at køre i grøften, og børn med røde næser og tykke uldne halstørklæder til at komme ind fra gaderne.
Lucia skuttede sig, da hun så ud af vinduet i den store kontorbygning. Snart var arbejdsdagen forbi, og hun kunne tage hjem. Printeren summede og skød papirer ud i et væk. Nu skulle de bare stemples, klipses og arkiveres, tænkte hun og tog en slurk lunken kaffe.
Åhh nej, hvad var nu det? Den grå maskine lyste rødt og kom med en mærkelig lyd, da tre stykker sammenkrøllede A4-ark blev spyttet ud, og et fjerde satte sig fast i tromlen. Lucia stønnede og satte kaffekoppen fra sig på skrivebordet. Hun gik i krig med det fastklemte papir, der først gav sig efter en lang og sej kamp.
– Er der problemer frk. Juhl, spurgte en brysk stemme og fik Lucia til at fare sammen.
– Nej, selvfølgelig ikke, det var bare papiret, der
øhh
satte sig fast, forklarede hun nervøst og gestikulerede med det ødelagte papir.
– Hmm… så siger vi det, brummede hr. Jensen gnavent, drejede om på hælen på ægte militærfacon og spankulerede ud af kontoret.
Lucia åndede lettet op. Det var ikke nemt at være sekretær for Scrooge juleaften, og jo før hun kunne komme ud af døren, jo bedre.
