Havde Paulus en dødsoplevelse?

På grund af alvorlig sygdom har jeg i den seneste tid læst en del om døden, bl.a. Elisabeth Kübler-Ross, Maurice Rawlings eller vores egen Kirsten Mørch-Nielsen. Når man ser døden i øjnene, fortolker man mange ting anderledes end før. Det gælder fx forventngsfulde kristne sange om den ufattelige evighed i Guds varetægt. Og i den daglige bibellæsning ser man straks, når der er klare ord eller bare antydninger om livet efter døden.
Med mine tanker kredsende om evighedslivet fik jeg en ny tanke omkring Paulus beretning i 2. Korintherbrev kapitel 12. Her fortæller han, at han for 14 år siden fik en oplevelse, en åbenbaring, og blev rykket bort til ”den tredje himmel”. Ja, han ”blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale”.
Iflg. Studiebibelen kan det også oversættes mere forståeligt:
”som ingen menneskelige læber kan gentage” eller
”som mennesker overhovedet ikke kan beskrive” eller
”som det er umuligt at udtrykke” eller
”som ikke kan reduceres til tale”!
(Det kobler jeg sammen med Biblens mange billeder i forsøg på at beskrive det ubeskrivelige, det evige, det guddommelige. Som Johs. Åbenbarings billeder om Perleporte bestående af en eneste perle eller om den evige bys guld på gaden. Et menneskeligt forsøg på at beskrive en verden, vi totalt mangler ord for og forestilling om. Eller hvordan vil du fx beskrive vores verden for et ufødt barn i sin mors liv? Ganske simpelt en umulighed! Sådan også i den anden ende af livet!)
Tilbage til Paulus. Han nævner, at det er 14 år siden, at han havde denne ubeskrivelige åbenbaring. Så jeg gransker min lille hukommelse og på min indre skærm popper et dramatisk billede op: På sin første missionsrejse stenes Paulus i Lystra af rabiate jøder, som derefter slæber ham uden for byen i den tro, at han var død. Det var han nok også. For hvad enten han var død eller ”bare” kvæstet af steningen, var det et mirakel, at han, da hans kristne venner slog kreds omkring ham (og sikkert bad for ham), kunne stå op og igen gå ind i byen – for næste dag at rejse videre. Og den gang var det fysisk krævende at rejse.
Jeg tror ud fra sammenhængen, at Paulus var død ved steningen. Og når jeg kigger på en kronologi for Det nye Testamente kan det godt passe med tiden ”for 14 år siden”, da han så ind bag dødens forhæng. Det kan udmærket være fra dengang, han ”døde” i Lystra! Det er sikkert mange af Biblens personer, som har oplevet en tur bag dødens port, en åbenbaring om livet efter døden. Måske er en og anden læser faldet over andre tilfælde i Biblen, så kom med det her i Udfordringen!
For når jeg skrive dette, er det ikke bare, fordi det et nyt og interessant/aktuelt for mig, men for at få andre kristnes reaktioner på disse tanker.
Det er jo ret fantastisk med den bog Biblen, at du kan hele dit liv blive ved med at forbavses/hjælpes/velsignes ved, hvad du finder. En bog, hvori du finder mange glimt fra den evige verden. Så ikke bare livet, men også døden bli’r lettere.
Arne Rod, Tilst