Sange vi aldrig glemmer

Sådan er der et koncept, der hedder, og som primært henvender sig til de mere modne af slagsen. Det er ikke et lille sekterisk segment, der mødes i det skjulte. Nej, det er skam stort opslået og samler en bred kirkelig forsamling, som nåede de 1200, da de i november sidste år var samlet i Herning kongrescenter. Det er ganske mange, kan vi mene. Altså vi, der stadig er unge og virile og i opposition til vores forældres generation. Hvorfor i al verden samle så mange mennesker til et koncept, som vi måske snarere vil kalde: ”Sange. vi helst vil glemme”.

Det her med, at musiksmag ændrer sig med årene, er der sikkert mange, der kender til. Jeg kan selv huske, hvordan jeg som 12-årig prøvede at overbevise min mor om, at mit yndlingsband rockgruppen Petra, var kristne på trods af, at de spillede trommer og havde langt hår. Når man er vokset op på Giro 413 og tyrolermusik, så kommer der bare et tidspunkt i enhver velfungerende drengs liv, hvor man får lyst til andet og mere end det. ”Jamen de synger om Gud og de har skriftsteder stående over deres sange”, forsøgte jeg. Det hjalp dog et fedt, for min mor, der var ca, lige så god til engelsk som min lillebror Jakob på 5 år. ”Si a nå hød, si a nå hød”, sang han med, når Petra sang; ”Seen and not heard”. Jeg fastholdt dog min overbevisning, trods min unge alder og den førte til, at jeg som 14-årig tog imod Jesus d. 6. oktober 1992 til en koncert med Petra og 1200 andre i Herning Kongrescenter. Pudsigt nok samme sted, som de nu synger sange min mor og alle de andre modne mennesker helst ikke vil glemme.
Det kan være svært at forstå det der med musiksmag. Nogen er til Hip Hop og Metal, andre er til Jazz eller Simone fra Scenen er din, og i virkeligheden er min holdning nok, at enhver skal være salig i sin egen smag. Der er dog en grundlov, der siger at det nok altid vil være en lille smule sværere for forældre og os børn at blive enige. Alligevel tror jeg nu godt, at vi kan forstå dem lidt. Prøv at forestille dig sammen med 1000 jævnaldrende i året 2028, stå og skråle med på ”Råb til din Gud” og ”Open the eyes” eller andre lovsange, der har været på toppen af kirkelisterne i vores levetid. Det lyder da fedt! Men én ting er, at du og jeg synes det lyder fedt. Til den tid vil der nok også være nogle nævenyttige møgunger, der synes at din smag er ikke eksisterende, eller bare jævnt kedelig.