Filippa er Brøndby fodboldspiller
Spiller også på SBUs unionshold.Filippa Bartels fra Kongens Lyngby er angriber på Brøndbys pigefodboldhold.
Hun blev i december også gen-udtaget til unionsholdet i pigefodbold indenfor Sjællands Boldspil Union. Så hun er et af de kommende talenter.
I den forløbne uge har Filippa været i praktik på Udfordringens redaktion. Hun overvejer nemlig at blive journalist.
– Jeg begyndte at spille fodbold som 8-årig. Det var i Lyngby Boldklub, fortæller Filippa, som nu er 14 og går i 8. klasse på Lindegårdsskolen. I sommers blev hun udtaget til unionsholdet, og hun blev hængende, selv om der to gange blev sorteret nogle fra.
I december 2006 blev hun ringet op af sportschefen i storklubben Brøndby, som havde set hende spille til nogle kampe. Han opfordrede hende til at skifte klub.
– Så det kunne jeg ikke sige nej til, indrømmer Filippa.
– Det var godt nok lidt længere væk, men vi bliver ofte kørt. Jeg kan godt mærke, at det er et højere niveau, hvor alle gider at gå op i det, og man får lært noget. Vores træner Rene Nielsen er meget dygtig. Om vinteren spiller vi på et overdækket stadion med kunstgræs.
– Er det hårdt?
– Det er måske ikke så fysisk hårdt som mande-fodbold, men det er stadig krævende.
– Er du ikke bange for at løbe ind i hårde tacklinger?
– Nej, man tager det, som det kommer. Det tænker man ikke over. Jeg haft nogle skader – f.eks. en brækket tå, men jeg spillede videre, for jeg vidste ikke, at den var brækket.
Jeg har også haft ondt i akillessenen flere gange, men det går over igen. Filippa måtte dog undlade at spille i tre måneder, da hun fik et forstuvet bækkenled for to år siden.
Filippas lillesøster Ida er også lige startet i Lyngby Boldklub som fodboldspiller. Hun har tidligere danset i fem år.
Både hun og Filippa kommer ofte i Apostolsk Kirke i Lyngby sammen med moderen Tina Bartels.
Henri.