Vi tilbeder med vores kærlighed
Bøn er meget mere end at formulere ønsker og behov. Lovprisning, tilbedelse og klage er også bøn. At tilbede Gud er en vigtig del af vores fællesskab med Ham. At tilbede er at elske I ordbogen defineres tilbedelse som at elske inderligt.Selvom ordet tilbedelse ikke optræder i the King James Version af Bibelen, optræder det, ordet beskriver.
Det inkluderer også at henfalde til tilbedelse af lutter fryd og glæde.
Tænk bare på Salme 27,4: Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i hans tempel.
Med Salomon kan vi udbryde: Lad os juble og glæde os over dig, vi vil prise din elskov højere end vin. Med rette elsker de dig (Højsangen 1,4).
Ikke al bøn er stille og tavs. Nogle former for bøn kræver, at vi i henrykkelse og begejstring giver slip på os selv. I Salme 55,18 siger David: Aften og morgen og middag vil jeg klage og stønne. Han var i nød og gav højlydt udtryk for sine følelser. Og i salme 59,17, … jeg vil synge om din styrke, juble om morgenen over din trofasthed.
Når vi siger, at vi tilbeder noget – et smukt landskab, et interessant maleri, eller en klædningsgenstand – mener vi som regel, at vi beundrer det med alle de detaljer og den skønhed, som skaberen har givet det.
Oh, kom, lad os tilbede ham, Kristus Herren, synger vi ved juletid. Kristus blev som et barn tilbedt af hyrder, konger, engle og uden tvivl også af hans forældre.
Så når vi betragter Guds Søn, så lad os koncentrere os om skønheden i hans karakter, hans forhold til Gud og måden, han drager omsorg for andre på. Han blev skabt af alle tings Skaber og undfanget ved Helligånden.
Brug tid på at tænke længe og inderligt på ham og hans væsen, hvad han har sagt og gjort, da han åbenbarede sig, hvad han har delt med sine disciple. Tænk på ham nu i himlen – ved Faderens højre hånd, hvor han går i forbøn for os. Og sid i hans nærvær og lad ham elske dig til gengæld. Elsk Herren, din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind (se Matt. 22,37).
Søg efter ordet elske i din bibel og lad udtryk for hans kærlighed og din glide sammen i løssluppen tilbedelse.
Brian Mills