Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt,
medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg

Brev:
Min søn tumler med mange spørgsmål
Kære Orla Lindskov
Hvad ved vi egentligt om Gud?
Jeg har en søn, som gør sig mange tanker om Gud: – hvem han er? – hvad var der før Gud? – og hvem har skabt Gud?
Nogle gange frygter jeg for, at min søns forstand kan tage skade af at tumle med disse tunge spørgsmål. Man har jo før hørt om folk, der blev grebet af religiøst vanvid. Jeg har mange gange sagt til ham, at han bare skal tro på det, der står i Bibelen. Det mener jeg er forklaring nok til os mennesker. Men det mener min søn ikke. Han siger, at vi har fået vores forstand for at bruge den. Min søn går i gymnasiet nu, og han siger, at han ikke gider at gå med mig i kirke mere. Han mener, at vi er bundet af dogmer og ikke tør bruge vores forstand selvstændigt.
Kan du mon give lidt hjælp til, hvad jeg skal svare på min søns spørgsmål. Jeg vil så nødigt, at vi glider bort fra hinanden.
En urolig far

Svar:
Vores tanker er begrænsede,
vi må nærme os Gud ved tro

Kære urolige far
Det er, som om mennesket altid har gjort sig fortvivlede anstrengelser for at gennemtrænge Guds og evighedens mysterium. Men vi kan aldrig tænke os frem til en forståelse af Gud og evigheden. Tænkningen i sig selv er et gode. Den er et redskab, som Gud har givet os bl.a. til at klare dagligdagens udfordringer. Men hvis vi vil nærme os til Gud og til evigheden, så sker det ved tro. Vores tænkning har nemlig sin begrænsning og når hurtigt derud, hvor den ikke kan komme længere. Bliver man ved med at pine forstanden til at skulle forstå, hvad der kun kan tros, så kan forstanden i værste fald blive syg af det.
Astronomens kikkert når de yderste stjernetåger; men den har sin begrænsning, hvorfra den ikke kan komme videre. Alligevel ved astronomen, at universet fortsætter.
Tid og rum får os til at opleve, at vores forstand og vores tanker har en begrænsning. Som Einstein sagde, så når vi alle i vores tanker til den grænse, hvorfra kun troen kan bringe os videre.
Din søn må ikke overse den kendsgerning, at Gud og Guds eksistens ikke kan bevises. Mange ting i livet vidner om Gud og om Guds eksistens. Men et sikkert bevis? Nej. Derfor er troen nødvendig. Var der et sikkert bevis, så ville der heller ikke være brug for tro.
For alle dem, der levede på Bibelens tid, og for dem, der lever i dag, er Gud en skjult Gud. Ingen har set ham ansigt til ansigt. Alle så de ham kun ”i et spejl, i en gåde.” Det udtryk læser vi i 1. Korintherbrev kap. 13, vers 12. Men Bibelen fortæller os dog om nogle mennesker, som levede hemmelighedsfuldt nær ved Gud. Abel, Noa, Abraham, f.eks.. Men de levede ham kun nær i den forstand, at de troede på ham. Det er den eneste nærhed, vi kan opnå i forhold til Gud, troens nærhed.
Med hensyn til din søns spørgsmål om hvem Gud er?
Gud præsenterer sig i Bibelen over for Moses ved at sige: ”Jeg er den, jeg er.” Det læser vi i 2. Mosebog kap. 3, vers 14. Gud giver ingen yderligere beskrivelse af sig selv, nok fordi han ved, at han for os mennesker er ufattelig.
Angående det andet spørgsmål om, hvad der var før Gud?
Med hensyn til Gud er der ikke noget før eller efter. Gud har altid været der. Bibelen beskriver det med udtrykket: – ”fra evighed til evighed.”
I 1. Krønikebog kap. 29, vers 10 f.eks. priser David Herren med ordene: – ”Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud, fra evighed til evighed.
Din søn spørger også om, hvem der har skabt Gud?
Til det spørgsmål vil jeg svare, at Gud har altid været og er altså udenfor skabelse. Men skal og vil din søn absolut have et svar, der har med skabelse at gøre, så vil jeg svare, at Gud har skabt sig selv, for Gud kan alt. Jesus fortæller os jo i Mattæus-evangeliet kap. 19, vers 26: – ”for Gud er alting muligt.”
Jeg tror, at din søns spørgsmål er dybt alvorlige for ham. Samfundet opdrager jo de unge til at skulle forstå alt med forstanden og til at skulle tænke logisk. Det er der heller ikke noget forkert i. Men når det sker på bekostning af troen, så er den gal. Det, at man vænner de unge af med at tro, det bringer mange unge i krise. De hører, at det, der ikke kan forstås med forstanden, er ingenting. Denne indstilling er i virkeligheden yderst primitiv, for både Einstein og Niels Bohr nåede til at indse, at det at kunne tro i virkeligheden er den højeste form for intelligens.
Lyt meget til din søn i denne periode af hans liv, og bed for ham, for han er jo et ungt søgende menneske, der prøver at finde svar.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Brev:
Har jeg en dæmon?
Kære Orla Lindskov
Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil høre dit råd.
Jeg er kristen på 3. år, er døbt og kommer i en frikirke. Jeg har en psykose. Det har jeg haft i 7 år. Jeg får god medicin og mærker stort set ikke noget til denne sygdom. Jeg har for 6 år siden været involveret i den alternative verden. Jeg blev syg august 1999.
I dag, når jeg fortæller frikirkefolk om min fortid og sygdom, har jeg mødt mange, der siger, at jeg har en sygdomsånd. Nogle siger endda, at jeg har en dæmon inden i mig, og de mener, at jeg har fået min sygdom, fordi jeg har beskæftiget mig med de alternative ting. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro, og hvordan finder man ud af, om det er en sygdomsånd eller lignende? – Kan det ikke bare være almindelig sygdom?
Jeg har afskaffet alt, hvad jeg ejede fra den okkulte verden.
På forhånd tak for dine råd.
Susanne
(forkortet)

Svar:
Se dig ikke tilbage
Kære Susanne
Hvis jeg skal sige noget til dig ud fra dit brev, ud fra hvad jeg oplever fra din beskrivelse af dig selv, så tror jeg, at du har en ganske ”almindelig” psykisk lidelse.
Der har her i Danmark blandt nogle kristne været en tendens til at over-dæmonisere det åndelige rum. Og det, at du har været involveret i den alternative verden, medfører ikke automatisk, at din sygdom skulle være en sygdoms-ånd eller en dæmon.
Ifølge Bibelen eksisterer der ånder og dæmoner. Det er ganske vist. Men det ville nok være at forgribe sig på virkeligheden, hvis man falder i den grøft, at man igen og igen påstår, at de syge indeholder ånder og dæmoner. Nogle går for vidt i den retning, og det gør faktisk stor skade.
Du skriver, at du er kristen på 3. år, er døbt og kommer i en frikirke. Min bedømmelse er, at du har forladt det gamle liv og er gået ind i livet med Jesus. Pas derfor på ikke at se dig tilbage ligesom Lots hustru. Hende gik det skidt. Vend dig ikke mod fortiden, selv om andre kristne opfordrer dig til det.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Jeg fandt manden i mit liv
Kære Orla Lindskov
Jeg skriver for at spørge, om du vil bede over min salvedug igen.
Din forbøn har hjulpet mig tidligere gange til…at finde manden i mit liv, til at gøre min uddannelse færdig, og til i det hele taget at få det væsentligt bedre psykisk. Det er jeg Gud dybt taknemmelig for.
Vi kunne godt tænke os et barn/ børn. Det er endnu ikke lykkedes for os. Vil du bede om, at det må kunne lade sig gøre.
Kærlig hilsen fra
To, der længes