Over 2.000 nepalesere hjulpet til tro på ti år

I år er det præcis ti år siden, missionselskabet Aktiv Mission startede et samarbejde med en kristen præst i Nepal. Her fortæller generalsekretær René Hartzner, hvorfor håndgribelige beviser på Guds magt er så afgørende i et af verdens fattigste lande.- En lille pige i Nepal blev bragt til kirken af sin mor. Pigen var født blind, og moren var frustreret og fortvivlet over hendes og datterens skæbne.

Den lille nepalesiske pige var født blind, men blev helbredt, da kirkens præster bad for hende.

– Familien var fattig, og der var ingen mulighed for at få lægehjælp i deres landsby. Kirkens præster bad for hende – hvis ikke døgnet rundt, så i hvert fald det meste af dagen, og efter et stykke tid begyndte den lille pige at kunne skimte ting omkring sig.
Generalsekretær René Hartzner fortæller fra en af sine årlige rejser til Nepal, hvor han besøgte den kirke, som missionsselskabet Aktiv Mission støtter åndeligt og økonomisk.
– Jeg mødte hende en måned efter, at hun var kommet til kirken med sin mor. Da havde præsternes kraftige bønner givet hende synet. Det var i sandhed et mirakel.
René Hartzner kan fortælle adskillige historier om Guds kraft i det overvejende hinduistiske land. Han har set mennesker blive døbt i floder og olietønder og ved, at det initiativ, han tog for et årti siden, har resulteret i flere tusinde nye kristne i Nepal i dag.
I år er det præcis ti år siden, at René Hartzner og Aktiv Mission indgik et samarbejde med en præst i det vestlige Nepal. Samarbejdet er i dag vokset til at omfatte støtte til 20 fuldtidspræster, 14 evangelister og adskillige nye menigheder i landet. I løbet af de ti år er flere end 2.000 nepalesere blevet døbt af organisationens folk, og endnu flere er kommet til tro.

Bønnesvar som dét, den blinde pige fik, kan lyde som noget ganske særligt for en almindelig dansker, der langt fra oplever den slags til daglig. Men i Nepal har de håndgribelige beviser en afgørende betydning, hvis man vil overbevise andre om, at Jesus er vejen til Gud.
Nepal er et af verdens fattigste lande. Det anslås, at omkring 40 procent af den samlede befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Det er de færreste, der har adgang til medicin, lægebehandling eller social hjælp, og derfor forbinder nepaleserne alting med den åndelige verden. De har ikke andre alternativer.
– Hvis man kommer til en landsby og fortæller indbyggerne om Gud, så siger de blot: ”En ny gud, fint nok…” – de har i forvejen flere hundrede, fortæller René Hartzner.
– Men prøver man at fortælle dem, at Han er større end alle de andre, så siger de: ”Bevis det!” Og dermed mener de håndgribelige beviser, som for eksempel at helbrede de syge.

René Hartzner med præsten Ramesh Thapa og hans familie

Aktiv Mission begyndte sit samarbejde med præsten Ramesh Thapa på dét tidspunkt, hvor maoisterne startede deres væbnede oprør mod regeringen. Oprøret fik formelt sin slutning i november 2006, efter ti års voldelige uroligheder, da kongen og maoisterne underskrev en fredsaftale. Indtil da nåede den blodige konflikt at koste flere end 13.000 mennesker livet.
Det har ikke altid været nemt at være kristen i et land som Nepal, hvor færre end to procent bekender sig til kristendommen. Før fredsforhandlingerne blev mange kristne opsøgt af både maoister og af politiet, der blandt andet ville have at vide, om de havde forbindelser til Vesten.
Under sit seneste besøg i november oplevede René Hartzner, hvordan præsterne i Nepal føler, at presset på dem er lettet efter den nyligt underskrevne aftale.
– Det ser for tiden ud til, at maoisterne lader de kristne i fred. Før holdt præsterne lav profil. Nu føler de, at de kan komme mere frit frem. I Aktiv Mission giver det os en enestående mulighed for at nå ud til endnu flere med vores budskab, fortæller René Hartzner begejstret og tilføjer:
– I dag kan en rejse, der før i tiden tog ti timer, overstås på fire. Alle maoisternes vejspærringer og checkpoints er fjernet, og det giver os samtidig en større bevægelsesfrihed i landet.

En del af kirken i Bhariawa i Nepal

På et af sine mange besøg i landet mødte René Hartzner manden Moses. Han fortalte, hvordan hans faster var kommet hjem til familien og havde fortalt, hvordan man kunne bede i Jesu navn, og så ville de syge blive raske.
– Moses’ far følte sig kaldet til at gå ud og bede for de syge, og på den måde blev mange i området helbredt, fortæller René Hartzner.
– Så skete der det, at en lamapræst (en præst i den tibetanske buddhisme, red.) hørte om Moses’ far og sendte bud efter ham. Lamapræsten ejede nemlig en flok køer, der var blevet syge. De lå på marken og kunne ikke stå op. Moses’ far befalede køerne at rejse sig i Jesu navn – og køerne rejste sig. Lamapræsten takkede og sendte manden væk.
– Da blev lamapræstens kone pludselig syg, og han følte sig kaldet til selv at bede for hende i Jesu navn.
I et stykke tid forsøgte han kraftigt at modstå trangen og udførte i stedet de traditionelle nepalesiske ceremonier og åndeuddrivelser. Men til sidst overgav han sig, og hans kristne bøn helbredte konen. Siden har han accepteret Jesus som sin frelser og har grundlagt adskillige menigheder og omvendt hundredvis af mennesker.
Vidnesbyrdene fra Nepal er der mange af, og der bliver stadig flere og flere. Kirken i landet har aldrig vokset stærkere end inden for de sidste par år.
– Og med den nye fredsaftale er det nu, vi i organisationer som Aktiv Mission for alvor har chancen for at bidrage til det, der kan blive en kristen vækkelse i Nepal, slutter René Hartzner.
Tania Maria Lüders Rusbjerg,
journalist i Aktiv Mission