Nyt fag ruster elever til livet

På Skovbo Efterskole klæder man eleverne på til at møde samfundet med et kristent livssyn. Faget hedder ”dynamo” og er en sammensmeltning af historie, samfundsfag og kristendomskundskab.Der er snak og larm i foredragssalen på Skovbo Efterskole. Selvom der er blevet kaldt til time, tager det lige et par minutter ekstra, før alle er på plads.Faget ”dynamo” er gået i gang, og i dag starter timen med en andagt for alle skolens elever. Herefter læses dagens aktuelle nyheder op, hentet fra DR´s hjemmeside, og der bliver også tid til en kort vejrudsigt.
– Det er forskelligt, hvordan vi strukturerer timerne, men grundlæggende består de af en andagt, dagens nyheder og derefter undervisning i de respektive klasser, forklarer lærer Karen Refsager.
Hun har sammen med en udvalgt arbejdsgruppe stået for at formulere indholdet af det nye fag, der skal ruste eleverne til at blive gode samfundsborgere med et solidt kristent fundament. I dag handler undervisningen i 9.b om græsrodsbevægelser.

Faget kommer i kølvandet på beslutningen fra undervisningsministeriet om, at de tre fag historie, samfundsfag og kristendomskundskab, skal indgå som eksamensfag fra 2007. Derfor har man på Skovbo Efterskole besluttet at kombinere de tre fag i faget dynamo, som fungerer under overskriften ”indefra og ud”.
– Det betyder konkret, at undervisningen skal starte hos eleverne og deres opfattelse af sig selv som individer. Derfra bevæger vi os ud omkring andre fagrelaterede emner som politik, etik og moral og religion, forklarer Karen Refsager.
I den lærergruppe, som er primus motor for initiativet, har det fra starten været vigtigt at holde fokus på det frie liv, som efterskolen er kendt for, samtidig med at den lever op til ministeriets krav. Det er målet at starte med eleverne i centrum, og derfor ser modellen således ud: individ, menneske, medborger, samfundsborger og til sidst verdensborger.
– Det sørger for kontinuitet i undervisningen, så eleverne får en ballast, de kan bruge videre i deres liv, tilføjer hun.

Tilbage i 9.b er undervisningen gået i gang. Klassen har det sidste stykke tid haft gruppearbejde og skal i dag fremlægge om en selvvalgt græsrodsbevægelse eller interesseorganisation. En efter en ryster de nervøsiteten af sig og kommer frem til tavlen. At stå på den anden side af katederet virker pludselig mere faretruende, end det ser ud.
Stine og hendes gruppe har valgt at fremlægge om Christiania. De fortæller historien om fristadens tilblivelse og forklarer, at den både kan ses som en græsrodsbevægelse og en interesseorganisation.
Stine har gået på kommunal folkeskole, før hun kom på Skovbo Efterskole. For hende er dynamo en kærkommen afveksling til den teoretiske trummerum, som hun har været vant til.
– På den her måde favner fagene meget mere bredt. Jeg synes, det giver god mulighed for at komme rundt om mange relevante emner i den samme time, siger hun.

Lærergruppens mål med dynamo har hele tiden været, at eleverne skal få noget viden og nogle værktøjer, som er relevante senere hen. At faget udsprang af nye prøvefag på eksamensskemaet er ikke så vigtigt.
– Mit håb for dynamo er, at eleverne vil kigge tilbage på efterskoleårene og opleve, at de blev rustet til at være gode samfundsborgere – ikke kun til at gå til eksamen, siger Karen Refsager.
Det har været vigtigt for hende at beholde skolens kristne livssyn samtidig med, at eleverne får motivation til en aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
– Før oprettelsen af dette fag, havde vi kristendomskundskab under navnet ”kristent liv”. Det er vigtigt for os at beholde eleven i en aktiv stillingtagen til både moralske og samfundsaktuelle spørgsmål, ud fra et kristent synspunkt, forklarer hun.
I undervisningsplanen for faget lægges der vægt på, at eleverne opnår kendskab til de bibelske fortællinger og forståelse for kristendommens betydning for værdigrundlaget i deres kulturkreds.
Netop elevernes stillingtagen og aktive deltagelse i faget har været nøgleord fra starten. I planen lægges der derfor også op til størst mulig elevdeltagelse i timerne i form af drama, debat og samtale, hvor lærerne indtræder på lige fod med eleverne. Lærergruppen håber også, at eleverne selv kan være med til at tilrettelægge undervisningen, og det skaber ofte store udfordringer.

– Det kræver en stor tillid til hinanden i arbejdsgruppen. Vi skal jo opfinde den dybe tallerken til hver time, da vi til dels kører klasserne sammen og derfor ikke kan genbruge materialet på tværs af klasserne. Vi må derfor acceptere, at vi som undervisere har forskellige spidskompetencer, som skal fungere i et team, siger Karen Refsager.
Medbestemmelsen fra elevernes side kan dog ofte være svær at hente, da faget er helt nyt, og de derfor endnu ikke føler sig helt trygge i det. Oplevelsen af det første halve år med dynamo har dog alligevel været overvejende positiv, og Karen Refsager har gode fornemmelser for fremtiden.
– Vi lærer jo en hel masse som lærere i denne situation og kan mærke, at undervisningen værdsættes af eleverne. Især når de aktivt skal tage stilling og argumentere. Vi fortsætter derfor med at køre efter den model, vi har, mens vi samtidig vil udvikle de områder, hvor der er brug for det, siger hun.
Timen er ved at være slut for 9.b, og duften fra middagsmaden breder sig i lokalet. Med fremlæggelser om alt fra Ungdomshuset til Juni-bevægelsen må der siges at være givet stof til eftertanke.

Det siger eleverne om dynamo:

– Fordi det er helt nyt synes jeg det er spændende. Det giver os mulighed for indlæring på en anderledes måde der ikke bliver ensformig, og det synes jeg er fedt i forhold til folkeskolen. Laura, 16 år.

– Jeg synes, det er godt, at unge lærer at sætte religiøse og samfundsmæssige emner i perspektiv. Og det er de her timer rigtig gode til. Josephine, 16 år.

– Jeg tror ikke, faget ville fungere på en folkeskole, fordi der er større forskel på folks baggrunde i forhold til en efterskole. Josephine, 16 år.

– Jeg kørte total træt i disse fag i folkeskolen, fordi det var så teoretisk. Her er der større mulighed for diskussion og en god fordeling af teoretisk og praktisk undervisning. Linn, 16 år.

– Faget er mere bredt, end vi er vant til fra folkeskolen. Jeg tror, det ville være godt at få sådan et fag på de almindelige skoler også. Stine, 16 år.