Unge tror på autentiske voksne

Søren Østergaard forsker i unge danskeres tro og værdier. Han sætter fokus på de voksen-kompetencer, der kræves for at udvikle unge til lederskab i en ny tid. I dag er det ikke nok med én rollemodel – der skal mange flere til.Unge holder konstant deres vennernetværk opdateret. Smartphones og Facebook gør det nemt at se, hvor festen holdes næste weekend, eller hvem, der lige er blevet kærester. Men hvad med relationen til de voksne?

Den tidligere generations fokus var på at ”finde sig selv”. Det nuværende fokus er på at ”skabe sig selv”, siger Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.

– De vigtige voksne er de, der ikke ”har noget” på de unge – de, der indgår i relationer i et magtfrit rum, siger Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR).
Han er til daglig leder af forskningscenteret, der forsker i unge menneskers tro og værdier og vil opkvalificere dansk ungdomsarbejde. Den 28. oktober taler han på årets Global Leadership Summit i Københavns Kulturcenter. Han har fokus på den viden, voksne ledere har brug for for at få den rigtige indflydelse på de unges liv og udvikling.
– Vi skal oplære de unge med handling – ved at vise dem, at vi tør bekende vores værdier, siger Søren Østergaard.

Det magtfri rum

Når Søren Østergaard taler om relationer i et magtfrit rum, mener han steder, hvor der ikke er en ulige magtfordeling mellem den voksne og den unge. Det gælder bl.a. for kirkelige ledere, som arbejder med unge i fx konfirmationsundervisning, lovsangsband eller en almindelig ungdomsgudstjeneste søndag morgen.
– Her er mulighed for en uformel relation, som er anderledes end den, unge har med deres forældre eller skolelærere, som har en formel autoritet, forklarer han.
Det betyder ikke, at der ikke er brug for lærere og forældre, men at ”det kræver en landsby at opdrage en leder”, som Søren Østergaard formulerer det. Nogle voksne skal tale med unge på ungdommens egne præmisser.
– Kirken er et sted, hvor lederne ikke har formel autoritet over de unge. Derfor opstår der en mere ligeværdig diskussion end den, der foregår mellem unge og autoritative voksne, siger han.
Det er ikke nok med én rollemodel til at vise unge, hvordan livets udfordringer tackles. Der skal mange flere til – hver med sin betydning for den unges udvikling. Det har dog ikke altid været den dominerende overbevisning.

Dengang – men hvad nu?

– I en periode var der meget fokus på de stærke ledere. Men dem kan kun en lille del af de unge identificere sig med. Der er brug for mange flere typer af ledere, som hver især appellerer til forskellige grupper af unge, fortæller Søren Østergaard.
Han skelner mellem den tidligere generations fokus på at ”finde sig selv” og det nuværende fokus på at ”skabe sig selv”:
– I dag skal man selv skrive historien om sig selv. Derfor er der brug for folk, der i højere grad kan skærpe unges kompetence til at træffe valg.
Det betyder, at de unge skal have et rum, som giver dem lov til at reflektere. Der skal være nogle voksne, som kan samtale om livets store spørgsmål og det svære ved at vokse op. Og det er ikke altid, forældrene er bedst til det.
– Vi spurgte engang 1200 gymnasieelever: ”Hvad optager dine forældre?” De havde ingen anelse! Samtaler med unge kræver først, at de får mulighed for identifikation og derefter et rum for refleksion, uddyber Søren Østergaard.
Nogle unge kan dog have svært ved at tage initiativet til at samtale om de svære emner. Derfor må den voksne huske på at tage initiativet.
– Man skal være opmærksom på, at kun én ud af fire unge kommer selv og snakker. Tre ud af fire vil gerne snakke – men kun, når den voksne tager initiativ.

De unges tavshedsstrategi

Samfundet har ændret sig meget siden dem, der nu er voksne, selv var unge. Det skal voksne ungdomsledere have med i tankerne, når de vil tiltrække og fastholde de unge i et kirkeligt miljø.
– Kirkelige ledere er nødt til at tage udgangspunkt i, at de unge er et andet sted, end de voksne kristne. Vi fastholder de unge i kirken ved at have nogen, der kan rumme de svære spørgsmål, pointerer Søren Østergaard.
Og fornemmer de unge, at der ikke er plads til den dybe diskussion, benytter de ofte en ”tavshedsstrategi”. Er man lige startet i gymnasiet, fortæller man måske ikke lige med det samme, at man er kristen, for man vil også gerne overleve de næste tre år på skolen.
– Man er bange for den sociale eksplosion det er, at bringe dybe spørgsmål eller svære emner på banen. Ledere skal derfor vise de unge, at de tør italesætte deres værdier, tilføjer han.
De unge vil altså have ledere, der kan rumme de store spørgsmål og tør vise denne rummelighed i handling. Denne ’handlingens strategi’ er vejen frem til at skabe tillid mellem voksne og unge. Søren Østergaard siger, at vi er gået fra ”ortodoksi til ortopraksi” – vi er gået fra at oplære unge med ord til at oplære dem med handling.
– Jeg vil gerne sige til kirkens ledere, at unge ikke længere tror på “ledere”, “lærere”, “præster” osv. som vi ofte definerer dem i kategorier. De unge tror på voksne, som er autentiske, uanset titel, slutter han.
Willow Creeks Global Leadership Summit finder sted den 28. og 29. oktober 2011. Information og tilmelding på hjemmesiden www.willowcreek.dk.