Spar på vandet!

Min kone og jeg boede for nylig på et ’fint’ hotel i Afrika. Udvendigt var det en rund hytte med stråtag af hensyn til turisternes romantiske forestillinger, men indvendigt var der fliser på gulvet, aircondition og badeværelse – også af hensyn til turisterne. Hotellet hedder Saint Hubert, og navnet stammer nok fra en from helgen, men i dag ejes det af en styrtende rig muslim, som i forvejen ejer andre hoteller i flere byer – for det tilfælde, at han får lyst til at rejse. Det er nu altid rarere at bo hos sig selv.
Når afrikanere overtager et sted, bliver det hurtigt mere hyggeligt og afslappet. Det mærkes især på vedligeholdelsen. Småting som håndtag, der falder af, døre, der binder, lamper, der ikke lyser, osv. Ja, hvad betyder den slags – på et luksushotel?
På badeværelset oplevede jeg et deja-vu. Hvad var det, jeg havde set før…? Var det toiletsædet, der manglede? Bruseren, der ikke kunne sidde fast? Kummen, der hældede, så vandet ikke kunne løbe ud? Nej, det var vandet, der hastigt løb fra vandhanen i bidet’et. Jeg tænkte efter og huskede, at jeg sammen med radiotekniker Jens Chr. Seeberg havde boet på nøjagtigt samme værelse, da vi var på opgaver i Tchad i 2003, hvor kirkens billige gæsteværelser også var optaget.
Da jeg er opdraget nøjsomt på landet, kan jeg næsten ikke sove, når jeg bor på et dyrt hotel. (Tænk: 180 kr. for et dobbeltværelse…! Hvilket frås!) Og tanken om vandet, der bare fossede ud, holdt mig vågen. Jeg satte en spand under hanen, men den var fyldt på kun 20 minutter.
I stedet for at tælle får, regnede jeg ud: 3 gange en spand på 10 liter i timen = 30 liter x 24 timer = 720 liter om dagen x 365 dage = 263.800 liter om året. Og nu var der gået i hvert fald fire år, hvor hanen var løbet uforstyrret. Dvs. 1.055.200 liter.
Over én million liter vand var løbet ud i kloakken.
Næste dag fortalte jeg receptionisten, at vandet løb.
– Tak for det, svarede hun ikke særligt overrasket.
– Men jeg boede på samme værelse i 2003, og vandet løber stadig…
– Jeg får altmuligmanden til at se på det.
Noget senere dukkede han op, lettere irriteret over at blive forstyrret i sit kortspil. Han tog vandhanen i betragtning og sagde, at han skulle bruge værktøj. Vi så ham ikke mere. Man må håbe, der også er hul på kloakken, så græsset i det mindste får gavn af den næste million liter vand i dette ørkentørre land.