Kirken skal fortælle jøderne at Jesus er Messias

UNGARN – Det er kirkens opgave at fortælle det jødiske folk, at Jesus er Messias. Det var en af konklusionerne på Lausannemødet om Jødisk Evangelisation, som blev holdt i Ungarn den 19.-24. august.

På ICJE-konferencen i Ungarn delte kristne organisationer erfaringer om, hvordan man fortæller jøder om Jesus.

Lausanne Consultation on Jewish Evangelism (LCJE) mødtes til sin 8. internationale konference i Ungarn den 19.-24. august. Netværkets organisationer og enkeltmedlemmer fik gennem konferencen mulighed for at koordinere og inspirerere til kristen mission til det jødiske folk. Samtidig var det en fejring af 80-året for den første konference om jødisk evangelisation, som blev holdt i 1927, netop i Ungarn.
– I 1927 kunne man dokumentere en voksende interesse blandt det jødiske folk på verdensplan for at vende hjem til deres eget land. Nu, hvor Israel står over for deres 60-års jubilæum, kan vi glæde os over beretninger om en hidtil uhørt åbenhed og nye muligheder for at evangeliet kan gennemsyre det Israelske samfund, fortæller Tuvya Zaretsky, som er præsident for LCJE.
Konferencen sluttede med udfærdigelsen af en erklæring, som opfordrer kirkerne på verdensplan til at påtage sig opgaven med at bringe budskabet om, at Jesus er Messias, til det jødiske folk.
-mibo