Microsoft søger evangelist
Svensk konsulentfirma gør brug af nyt sprogvalg i deres seneste jobannonce.Det svenske konsulentfirma Mandator går nu helt nye veje i deres søgning efter ny arbejdskraft. I en stillingsannonce søger firmaet en Microsoftevangelist.Journalist Christian Nicolai Bjørke fra den svenske avis Dagen blev nysgerrig og kontaktede konsulentfirmaet for at stille nogle opfølgende spørgsmål om jobbets karakter:
– Stillingen er lidt svær at beskrive, kommer det begyndende svar fra Johan Lind fra Mandator. – Og så er navnet Microsoftevangelist et godt valg. Sådanne stillinger findes allerede i USA, og den målgruppe vi henvender os til, ved, hvad det handler om, fortæller Lind.
På spørgsmålet om stillingen indebærer evangelisering svarer Johan Lind:
– Nej, det handler mere om at være ekstrem kundskabsrig og brænde for Microsoft-produkterne. Man skal være inspirerende og forkynde sin kundskab på en så god måde, at det ikke virker som om man sælger produktet, siger Lind.
Forkynde? Er det da et plus at have erfaring fra klassisk kristen gadeevangelisering?, spørger journalisten.
– Ja, måske? Kristne er jo generelt ganske dygtige til at tale for sig. Så det kan da godt være.
Men I kræver ikke, at den ansatte skal stå på gaden og synge lovsange om Hotmail eller Office?
– Haha, nej, det bliver nok mere evangelisering til konferencer og på kontorer. Men måske skal vi også prøve det, siger Johan Lind til Dagen.
Schwartz