’Politik rager mig en papand’

To mænd var ude at flyve varmluftballon. Pludseligt vidste de ikke hvor de var, så de råbte ned til en mand, der stod og ordnede have. ”Hej du! Kan du ikke fortælle os hvor vi er henne?”
Manden i haven svarede: ”Jo, I er oppe i luften!”
Mændene kiggede på hinanden, og den ene sagde: ”Han må være politikker.” ”Hvor ved du det fra?”, spurgte den anden. Svaret var: ”Det han siger, er egentligt rigtigt nok, jeg kan bare ikke bruge det til en skid!”

”Politik er kedeligt!” Det konkluderer mange af os, men ofte på et tyndt grundlag. Og ja, jeg kan ligeså godt sige det med det samme: Jeg synes politik er svært og ganske kedeligt.

På følgende linier vil jeg tildele mig selv og andre, der som jeg, er forholdsvis uimponeret over politik, en opsang(!) Jeg vil egentligt ikke skælde ud, men rette fokus mod det virkelige problem – politik.

”Hvor står du rent politisk” spurgte en kvinde mig for nylig. Mit svar var, at jeg synes det er svært at finde rundt i det politiske landskab, blandt andet når Venstre egentligt er et højreparti, og Centrumdemokraterne ligger lidt til venstre for NyAlliance, men dog til højre for det venstreorienterede Socialdemokrati, der pt. er i opposition… Kvinden rystede på hovedet og sagde, at jeg nok er den klogeste hun har mødt, som vidste mindst om politik.

Begrebet ’politik’ stammer fra det græske ’tá politiká’, det betyder statssager. Staten var for grækeren en håndgribelig størrelse, det var hans eller hendes levede virkelighed. Politologen David Easton giver følgende definition: ”Politik er den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund”. Politik har altså (i teorien) at gøre med forhold, der vedrører staten og dermed dets borgere.

Fint nok, men hvad gør så, at vi bør have en bare en smule interesse for politik? Da politik er processen med hvilken, fx et land tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og da det område er den virkelighed som vi er en del af – så mener jeg vi bør tage et minimum af politisk ansvar. Jeg mener i det mindste, at man op til valg bør sætte sig ind i sagerne, og stemme efter sin overbevisning.

Det blev alligevel ikke den opsang jeg havde tænkt mig at give, men man må jo starte et sted. Venner – politik rager os faktisk mere end en papand!