Gospelsangerinden Helen Berhane fik asyl i Danmark
Jeg ønsker, at mine torturbødler må lære Kristi kærlighed at kende, siger den 29-årige sangerinde.Helen Berhane kunne søndag den 4. november besøge en kirke for første gang i fem år.
Den frigivne eritreanske gospelsangerinde sad i fængsel i Eritrea i to og et halvt år på grund af sin tro, men har nu fået asyl i Danmark og er helt fortumlet over friheden.
Hun befinder sig nu i sikkerhed sammen med sin 13-årige datter uden for København.
Der vil blive en tid, hvor hun skal rehabilitere sig og starte et nyt liv i et frit land.
Efter 10 måneder i Sudan i konstant frygt for at blive opdaget kunne hun endelig komme til et fristed i Danmark.
I et telefoninterview via en tolk, som oversætter fra Helens modersmål til engelsk, fortæller hun om sit liv og sine følelser efter mange års umenneskelig behandling, tortur og fængsel.
Hendes krop bærer svære spor af mishandling, benene bærer ikke ordentligt, og nyrefunktionen er nedsat.
– Lidelserne i sig selv er ikke noget at undre sig over. Guds ord siger jo klart, at vi må lide for vores tros skyld, siger Helen Berhane.
Hun blev arresteret i foråret 2004, fordi hun udgav en cd med gospelsange. Hun tilhørte en menighed, der er bandlyst af Eritreas myndigheder, Rema Karismatiske Kirke. Der er kun et fåtal historiske kirker, der er registrerede og tilladte i landet, der styres af en marxistisk præsident. De evangeliske kirker blev lukket i 2002.
Den 29-årige spinkle sangerinde blev sat i en container sammen med 20 andre fanger i et militærlager.
– Du kommer til at rådne op her, indtil du skriver under på, at du fornægter din tro, lød truslen fra militæret.
Forholdene var umenneskelige. Om natten var det koldt, og om dagen steg temperaturen til ulidelig varme, da ventilationen var meget dårlig.
De fik ikke tilstrækkeligt med mad. De blev mishandlet og tortureret for at få dem til at frasige sig deres tro på Jesus. Ind imellem blev de flyttet til en underjordisk fængselshule.
– Vi blev straffet, når vi ville synge eller bede og opmuntre hinanden, siger Helen Berhane, men hun vil helst ikke tale om de grimme oplevelser. Det gør ondt at tænke tilbage på den tid.
– Jeg overvejede aldrig at fornægte min tro på Jesus, eftersom jeg er klar til at dø for min tros skyld, siger hun.
Hun stod urokkeligt fast på sin tro, hvilket betød at hun til sidst var blevet så tortureret, at de var nødt til at sende hende til et sygehus i hovedstaden Asmara. På sygehuset var lægerne chokerede over hendes tilstand. Hun var tæt på at dø.
Sygehuset blev hendes redning. Hun fik kontakt med mennesker, som hjalp hende ud af landet uden regeringens samtykke. Hun vil ikke fortælle om detaljerne for ikke at forårsage flere problemer for sine hjælpere. Dette skete i november sidste år.
Hun flyttede til Sudan, og der kunne hun føle sig nogenlunde tryg og blive genforenet med sin datter. Men eftersom situationen i Sudan ikke er stabil, søgte hun asyl i Europa.
Svaret fra Storbritannien lod vente på sig, så hun sendte en ansøgning til Danmark. Efter en måned svarede udlændingeservice ja og tilbød et fristed til sangerinden, der flygtede fra sit hjemland, fordi hun ikke havde frihed til at udøve sin tro. Helen Berhane og hendes datter ankom til Danmark den 19. oktober. Myndighederne har sørget for hende, og hun bor nu i en lejlighed og føler at hun kan begynde at bygge en fremtid i Danmark.
Hun er fri til at synge igen.
Nyheden spredtes over hele verden. Flere kunstnerkolleger fra den vestlige verden har appelleret til internationale organisationer. Amnesty har gang på gang påpeget Eritreas makabre måde at behandle anderledes tænkende.
Blandt kendte musikere og sangere, som hjalp Helen ved at appellere til regeringen i hendes hjemland, er den kendte popstjerne Gwen Stefani.
Helen Berhane har i Danmark haft kontakt med kristne eritreanere, som har hjulpet hende med at finde sig til rette. Søndag den 4. november kunne hun for første gang i fem år besøge en kirke for at fejre gudstjeneste.
til Jesu kærlighed.
Da hun var barn hjemme i Eritrea, som dengang var en del af Etiopien, lærte Helen at synge i kirken. Det var en naturlig del af familiens liv.
Efterhånden blev hun bedt om at synge solo, og hun udviklede sit talent. Snart fik hun anledning til at synge for et større publikum.
Da kirkerne begyndte at blive lukket af den nye regering, var der ikke andet at gøre for at nå ud end at indspille en cd. Hun ville ikke tie stille om sin tro på Jesus.
– Jeg blev tilmed mere frimodig. Jeg medvirkede også i en kristen film, fortæller Helen.
Da begyndte problemerne, og hun blev arresteret med de skæbnesvangre følger, som ville kunne skabe bitterhed i hvem som helst.
Men Helen nægter at hade sine forfølgere.
– Jeg føler intet andet end kærlighed til dem. Jeg ønsker frem for alt, at de skal lære Kristus at kende. Hvis de virkelig kendte til Jesu kærlighed, ville de ikke gøre sådan noget mod nogen mennesker. Min bøn er, at de må lære Kristus at kende. Jeg føler medlidenhed med dem, siger Helen Berhane alvorligt.
For de kristne i Vesten er det svært at forestille sig den uvilje og forfølgelse, som kristne i mange lande må leve med.
– Nå jeg ser verden på et kort, tænker jeg på alle de lidende kristne over hele verden. Vi burde som søstre og brødre være forenede og sammen gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem gennem lidelserne, siger Helen.
For Helen Berhane er troen på Gud dybt rodfæstet, og på spørgsmålet om hendes fremtid svarer hun:
– Jeg vil tjene min Herre på alle måder, som jeg kan, og som forlanges af mig, indtil jeg er meget gammel.
Af Kaj og Alexandra Aalto
