Kassedamen blev helbredt for skadet ben

For nylig tog Tina Karina Andersen hen for at handle i supermarkedet Lidl i Kolding, som hun så ofte gør. Alt var rutine, indtil hun kom hen til kassen…Det blev en indkøbstur ud over det sædvanlige, da 39-årige Tina Karina Andersen fornylig gik i sit lokale supermarked i Kolding.Mens Tina gik rundt i butikken og fandt de nødvendige varer på butikshylderne var alt, som det plejer.
Hun gik i sine egne tanker og tænkte på alt og ingenting. Også da hun kom hen til kassen som den forreste og begyndte at lægge sine varer op på løbebåndet.
Først da Tina havde tømt indkøbsvognen og fundet sin pung frem fra tasken, så hun op og rettede sin opmærksomhed mod kassedamen.
Det var en ung, udenlandsk udseende kvinde i starten af tyverne. Hun sad bag kassen, men med det ene ben støttende på en stol.

Kassedamen fik øjenkontakt med Tina. Og herefter startede et forløb, som ingen af dem var forberedt på.
Pludselig sagde den unge kvinde, direkte henvendt til Tina: ”Åh, jeg har så ondt i mit ben i dag!”
Helt overrasket og lettere overrumplet over den unge kvindes bemærkning fløj en forsvarstanke gennem Tinas hoved: ”Hvorfor siger hun det til mig?”. For ubevidst vidste Tina allerede, hvad sådan en bemærkning ville fremkalde i hendes indre. Og hurtigt kom den næste tanke da også: ”Jeg kan jo spørge, om jeg må bede for hende!”
Tina blev nemlig for en halv snes år siden bevidst kristen, og tror på, at bøn kan helbrede. Men skulle hun gøre det nu – her i supermarkedet?
Mens alt det løb igennem Tinas hoved på et splitsekund, fik hun hægtet op i sig selv og spurgte kassedamen: ”Men hvad er der da sket med dit ben?”
Kassedamen svarede: ”Jeg faldt nede ved frostvarerne tidligere i dag. Nu kan jeg slet ikke støtte på mit ben. Jeg har smerter i hele benet og hoften. Det er generende for mit arbejde, for normalt står og sidder jeg skiftevis her ved kassen for at få afveksling. Men nu kan jeg kun sidde pga. smerter.”
Endnu en gang ramte ordene fra den unge kvinde noget i Tina.
For i samme øjeblik kunne hun mærke, at hun blev fuld af en drivkraft, der skubbede tilbuddet om forbøn helt ud på spidsen af hendes tunge.
Men Tina kunne også mærke frygten for at blive afvist eller gjort til grin.
Hun overvejede om hun skulle løbe bort fra hele situationen – eller være frimodig og tilbyde sin forbøn.

Heldigvis for kassedamen valgte Tina det sidste, mens en kø på nu fire personer bag hende opmærksomt lyttedemed med på samtalen mellem de to kvinder.
Tina gav slip på ordene:
”Jeg tror på Jesus, og jeg ved, at han kan helbrede i dag. Må jeg have lov til at bede for dig?”
Næsten før Tina fik færdiggjort sætningen, udbrød kvinden: ”JA!”
Den positive respons fra kassedamen fik Tina til at gå om på den anden side af disken for at komme tættere på kvinden.
”Må jeg lægge en hånd på dit ben og en på din skulder?”, spurgte Tina høfligt.
Det var helt i orden med kassedamen, og Tina begyndte at bede højt og glemte efterhånden, at der var andre omkring dem, som nysgerrigt fulgte med:
”Jesus vil du komme og helbrede benet og genoprette nerverne og musklerne de steder i benet og hoften, som har lidt overlast”, bad Tina og sluttede med at takke Jesus for helbredelsen.
Da Tina var færdig, og mens hun stadig havde sine hænder på kvindens ben, blev hun vidne til et mirakel, for kvinden oplevede to ting efter forbønnen, som hun med det samme fortalte højt:
”Jeg oplevede sådan en hvile i hele kroppen, da du bad”, sagde kassedamen, mens tårerne løb ned af hendes kinder.
Ja, det må være Guds fred, tænkte Tina indeni i sig selv.
Herefter rejste kvinden sig op på sine ben og nærmest råbte ud:
”Jeg kan stå på mine ben – og uden smerter!”
Kvinden var tydeligt rystet og græd fortsat.
”Kan du det?”, udbrød Tina næsten vantro og overrasket over at opleve Guds kraft virke så hurtigt ind i denne hverdagssituation.
”Hvad har du gjort ved mig?” spurgte kassedamen.
”Jeg har ikke gjort noget” sagde Tina. ”Det er Guds kraft, som du her har oplevet”.

Det var en utrolig oplevelse, siger Tina, da Udfordringen senere taler med hende.
– Folk i køen var helt målløse og stirrede på os, der næsten fuldstændig havde glemt alt omkring os, siger Tina og fortsætter:
– Kvinden bad også om mit telefonnummer, og det fik hun. Jeg fortalte hende også, at jeg meget gerne ville fortælle hende mere om Jesus. Hvortil hun svarede, at det ville hun rigtig gerne høre mere om.
Du kan tro, jeg gik syngende hjem fra indkøb den dag. Jeg følte mig så glad og opløftet over Guds godhed.

Efter den positive oplevelse har Tina Karina fået smag for at bede på offentlige steder og beder nu konkret om, at Gud vil bruge hende i sådanne situationer.
– Jeg vil ikke holde mig tilbage, hvis jeg igen møder en lignende situation i et supermarked eller på andre offentlige steder.
Sidenhen har jeg også tænkt meget over skriftsstedet, at vi skal gå ud i alverden og forkynde og lægge hænderne på de syge, og de skal blive raske. (Markus evangeliet 16)
Det skriftsted blev pludselig meget levende for mig efter denne positive oplevelse den dag i supermarkedet, fastslår Tina.

Inden Tina og kassedamen, nåede at tale sammen over telefonen, mødtes de igen i supermarkedet, fortæller Tina.
– Ugen efter kom jeg igen ind i butikken for at handle, og på lang afstand så jeg kvinden sidde ved kassen. Hun fik også øje på mig og vinkede og smilede.
Da jeg har handlet mine varer og kom hen til kassen for at betale, sagde kassedamen uden at være generet af de andre i køen:
”Mange tak for bønnen forleden. Det går stadig godt med benet”.
De to kvinder glædede sig sammen over bønnesvaret og bekræftede endnu en gang hinanden i, at de skulle ringe sammen.
– Det gør vi nu, fortæller Tina. – Vi taler godt sammen og ringer og sender sms’er til hinanden. Jeg tror på, at vi kommer til at udvikle et godt venskab.
– For Gud, han er stadig midt iblandt os, smiler Tina Karina Andersen.