Musehårs-testen

En morgen opdagede jeg et skummelt lille hår i min havregryn. Musehår! tænkte jeg skrækslagen. Jeg forestillede mig straks, hvordan det var gået til:
Før havregrynene kom på farvestrålende papkasser, lå de vel i tonsvis på gulvet i en mølle. Og vi véd jo alle, hvordan sådanne møller er fyldt med spindelvæv og – mus, som sover middagssøvn på ryggen i kornene! De små lømler.
Appetitten var væk. Efter den oplevelse skiftede jeg til cornflakes, der jo blev opfundet af en meget overbevist adventist, sundhedsapostlen dr. Kelloggs. Så kunne det vel ikke blive bedre.
Men en morgen skete det igen!
Mellem de sprøde cornflakes lå der igen et lille musehår!
Det var dog utroligt…! Er der da ingen orden i tingene mere? Ikke engang hos dr. Kelloggs?
Og hvad betaler vi skat til fødevarestyrelsen for, når de ikke engang kan redde os fra musehår i morgenmaden…?
Nu følte jeg mig tvunget – helt imod min vilje – til at skifte til musli – med chokoladestumper og jordbær, uhm…!
Men – tror du ikke, at der dukkede et musehår op i musli’en? Teorien bevægede sig nu væk fra fødevare-producenterne til vores eget hjem. Aha! Musene fandtes i vort eget hjem! Da vi ingen kat har, måtte det absolut være konens skyld. Hun måtte holde bedre rent i skabet. Gå ud med skraldespanden lidt oftere. Være mere proper, som ens egen mor var. Skure med knofedt, osv.
Jo, helt sikkert, det var nok hendes skyld.
Men en dag dalede et musehår ned på spisebordet, mens jeg sad og kløede i mit skæg…
Det var altså slet ikke musehår, men Nissens egne skægstubbe… Grå, ovenikøbet. Ups!

Siden tidernes morgen har vi forsøgt at give skylden videre. Adam sagde: ”Det var Eva, der gjorde det!” Og Eva sagde: ”Nej, det var Slangen”. Og Slangen hvislede sikkert: ”Det er da Guds skyld, for han har skabt mig. Jeg kan ikke gøre for’et…”
Så manden slår fortsat konen, konen slår børnene, børnene sparker hunden, hunden jagter katten, katten jagter musen. Og musen fælder sine ulækre hår i min müsli… Nåh, nej.
Så næste gang, vi synes, at andre er skyld i vores problemer, så lad os bruge musehårs-testen:
Kan det tænkes, at musehårene kommer fra mig selv?