Missionsselskab starter gebrugsbutik i Bazar Vest
Missionsselskabet Danmission forhandler om at åbne Århus største genbrugsbutik klods op ad det multikulturelle Gellerupparken i bydelen Brabrand.Genbrugsbutikken skal ligge i butikscentret Bazar Vest, der huser ca. 70 butikker med orientalske varer. Her har Danmission lagt billet ind på 1.500 kvadratmeter i en ny tilbygning, som ventes opført om et års tid.
Danmission håber også at kunne skabe et integrationsarbejde gennem kontakt med de lokale beboere. Til gengæld skal der ikke drives mission fra butikken.
– Vi har klart sagt, at det ikke er et missionsarbejde, vi starter derude. Vi ønsker at oprette en butik, hvor alle kan føle sig hjemme, siger Danmissions formand Lars Mandrup (billedet) til Århus Stiftstidende.
For at undgå misforståelser har Lars Mandrup på forhånd været i dialog med bl.a. områdets imamer.
KP