Skruk og Suløen – Halellujazz

For 24 år siden var Grieghallen i Oslo d. 30. april 1984 stopfyldt af mennesker, der fik sig en oplevelse for livet, som flere har benævnt som en af de mest bemærkelsesværdige i Mode Jazz-festivals historie.Det legendariske norske kor ”Skruk” var gået ind i et atypisk samarbejde med Ytre Suløens Jazz-ensemble med New Orleans sound. Her ledte de efter rødderne for jazz og Negro spirituals. Det var en af de første gange, gospelmusik blev bragt ind i norske kirker, og hvad er der ikke sket siden!!!
Jeg er selv stor fan af Skruk. De laver nogle helt ekstraordinært fantastiske produktioner, og denne cd-version af den tidligere vinyl-udgivelse fra Kirkelig Kulturværksted tilføjer en ny dimension til koret. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes. Skruks helt utrolige korsound – præcis, fyldig, flot, smuk … sammen med banjo og trækbasun for fuld udblæsning. Hmmm. Heldigvis er der også numre, hvor koret får lov til at strække ud og virkelig vise deres format. Der er masser af klassikere på cd’en som There’s a meeting here, Amazing grace, He will never leave me alone, Rock my soul, I’m so glad, Come Sunday, Go down Moses, Tell me, it’s the truth, When I’ve done my best, This train og The battle hymn.
Musikken har altså 24 år på bagen. Iver Kleive er en nydelse på sit Hammond B3. Men har musikken tålt disse år i skuffen? Både ja og nej. Når det er bedst, er det heftig, fræk, svingende sydstats-gospel a la Lillian Boutté, så du næsten hensættes til en kirke i New Orleans. Modsat kan musikken være sidetung, stiv og kedelig kristen gladjazz. Var cd’en produceret i dag, havde Erik Hillestad sørget for en noget mere spændstig produktion med noget større variation, men musikken vil nok fortsat glæde den trofaste New Orleans fan.
Henrik Engelbrekt Refshauge