Venstre sidebanner eksempel

Stigende antal migrantmenigheder i Danmark

Den seneste optælling viser, at der er ca. 170 migrantmenigheder i Danmark, dvs. etniske grupper på mindst 10 personer, der mødes regelmæssigt til gudstjeneste. Kirkerne myldrer frem i alle former og farver. Sådan ser det i hvert fald ud ifølge en opdateret undersøgelse af migrantmenigheder i Danmark.

Der er ca. 170 migrantmenigheder i Danmark – her er det forsangere fra Harvest Christian Centre på Nørre Farimagsgade i København i aktion.

For fire år siden viste en undersøgelse fra Tværkulturelt Center i København, at der var 150 migrantmenigheder i Danmark. Der er nu registreret 170, og der kan sagtens være op til 200 migrantmenigheder i Danmark, vurderede centrets koordinator Birthe Munck-Fairwood ved Danske Kirkers Råds årsmøde i lørdags.
Og hendes kollega ved Kirkernes Integrations Tjeneste, Elisabeth Krarup de Medeiros, var enig:
– Migrantmenigheder er et stigende fænomen, ikke kun fordi de vil holde gudstjenester på deres eget sprog, men også fordi de har brug for et ”helle” i den danske hverdag og netværk med andre fra deres egen baggrund. Ligesom danskere i udlandet har det, når de mødes i sømandskirker for også at høre nyt fra hjemlandet.

Kristne kvoteflygtninge

Birthe Munck-Fairwood

Med migrantmenigheder menes i Birthe Munck-Fairwoods undersøgelse grupper, hvor mindst 10 voksne mødes regelmæssigt til gudstjeneste på et andet sprog end dansk og med en præst af anden etnisk herkomst end dansk. Med i undersøgelsen er også de forskellige sproggrupper inden for Den Katolske Kirke, der står for ca. en tredjedel af migrantmenighederne.
Stigningen i antallet af migrantmenigheder skyldes bl.a., at Danmark har valgt at modtage flere kristne kvoteflygtninge de senere år:
– Vi har registreret ca. 20 nye migrantmenigheder siden undersøgelsen for fire år siden. Det skyldes, at vi de senere år har fået en del kvoteflygtninge fra hhv. Congo, Sudan og Burma. Sidstnævnte tegner sig for ca. halvdelen.
– Der er også kommet andre migrantmenigheder til, fordi herboende kinesere og pakistanere har mødt en præst på rette tid og sted og derfor har kunnet organisere sig. Andre kirker har formeret sig gennem ”knopskydning” af eksisterende menigheder.
Birthe Munck-Fairwood pointerer, at undersøgelsen ikke er udtømmende. Der kan sagtens være op til 200 migrantmenigheder i Danmark.
Men hvorfor overhovedet danne migrantmenigheder, spurgte vi integrationskonsulent i Kirkernes Integrations Tjeneste Elisabeth Krarup de Medeiros. Det kan virke som om de isolerer sig?

Kirken – et fristed

Elisabeth Krarup de Medeiros

– Det er bestemt ikke tilfældet for størstedelen. For dem drejer det sig ikke blot om at låne en dansk kirke til deres gudstjenester. De ønsker også jævnligt fælles gudstjenester med danskere. For andre er lokaleleje i eksisterende kirker blot en praktisk foranstaltning.
– Vi skal huske, at migrantkirker ofte er det eneste sociale liv, indvandrerne har med hinanden. De har rigeligt med dansk input fra studier og arbejdsliv, hvor det kræver en stor indsats at lære dansk. I migrantkirken har de et fristed, hvor de kan slappe af med ligesindede, siger hun.

Hver tredje nydansker er kristen

– At hver tredje nydansker er kristen er stadig en forholdsvis velbevaret hemmelighed, sagde Birthe Munck-Fairwood på årsmødet.
For mange blev undersøgelsen i bogen Andre stemmer: Migrantkirker i Danmark – set indefra en øjenåbner:
– Andre stemmer gør op med den fordom, at nydanskeres religion er en hindring for integration. Tværtimod har det vist sig, at nydanskeres egne religiøse fællesskaber ofte er med til at fremme integration, fordi de giver den enkelte et socialt netværk, selvrespekt, identitet og en selvvalgt platform for kontakt med danskere og aktiv deltagelse i det danske samfund, sagde Birthe Munck-Fairwood.
Hendes indlæg kan læses i Nyhedsbrevet Søndag Morgen på Sondagmorgen.dk.