Opgav OL-drøm for at hjælpe andre
De olympiske lege 2008 var målet, da hækkeløberen Olau Thomassen som 20-årig flyttede til England for at træne med verdensklasseatleter. Men på blot 20 minutter under en gudstjeneste gav Gud ham nye mål.Hækkeløber Olau Thomassen havde udsigt til en plads blandt atleterne ved OL i Beijing 2008. Men han fravalgte OL-karrieren under en bevægende gudstjeneste i England.
OL-drømmen var ellers Olau Thomassens stærkeste drivkraft. Så stærk, at han som 20-årig pakkede kufferten og flyttede fra landsbyen Dybvad nord for Aalborg til bedre træningsfaciliteter i universitetsbyen Loughborough i England.
– Ved siden af træningen havde jeg mulighed for at studere statskundskab på universitetet, fortæller Olau Thomassen, mens hukommelsen spoles tilbage.
Foruden lektielæsning indeholdt ugeskemaet otte-ni træningspas i selskab med nogle af verdens bedste 400 meter hækkeløbere. Et miljø, der kraftigt styrkede hans motivation og snart udløste en mærkbar, sportslig fremgang.
– Stedet var nøje udvalgt sammen med min træner i Aalborg Atletikklub, og målet var en billet til OL i Kina i 2008, fortæller den nu 28-årige nordjyde med en accent, der røber, at han fortsat har adresse i England.
Adressen deler han i øvrigt med sin amerikanske kone, Kimberly. De blev gift sidste år og bor og arbejder begge i Bradford i Midtengland.
Olau Thomassen gennemførte da også træningsprogrammet, og han vandt suverænt det danske seniormesterskab i 400 meter hæk i 2002.
Tiden var 52,27. Men målet var ikke længere OL 2008…
Under en gudstjeneste i byens studenterkirke oplevede han en søndag i 2001 en stærk berøring af Gud. En berøring, der totalt forandrede hans perspektiv. Temaet for gudstjenesten var de mennesker, der rammes af krig og ulykker i verdens brændpunkter.
– Et avisudklip viste et offer for krigen i Afghanistan, og Helligånden lod mig forstå, at dette ikke var et tilfældigt menneske i et tilfældigt land. Men at den døde var et kostbart menneske, elsket af Gud, fortæller Olau Thomassen, der tyve minutter senere så sin personlige prioritering af sport som fuldstændig formålsløs.
Ti minutter forinden kunne jeg ikke have forestillet mig andet end at dyrke atletik. Tyve minutter senere havde Gud med ét enkelt billede fjernet alle de ambitioner og drømme, jeg havde haft for atletik i årevis. Og de er aldrig vendt tilbage.
Når Olau Thomassen alligevel valgte at fortsætte træningen, skyldes det muligheden for at vidne – frem for at vinde.
Som indehaver af et dansk seniormesterskab vakte mit fravalg jo en vis undren. Men det gjorde også et ret stærkt indtryk, ler han.
Olau Thomassen, der sprang over den første hæk i Dybvad som 11-årig, sprang over den sidste i Sydkorea i 2003. Studiet i statskundskab blev også afsluttet og siden suppleret med en Masters i konfliktløsning. Et felt, han siden har engageret sig i.
– Siden oplevelsen i kirken har jeg ønsket at hjælpe folk, forklarer Olau Thomassen, der er adm. direktør i et firma for konfliktløsning.
– Jeg nyder det, jeg laver, og kunne ikke forestille mig at lave andet. Men samtidig vil jeg ikke klynge mig til noget. Gud kan jo have andre planer i fremtiden, tilføjer han med et glimt i øjet.
