Medierne er danskernes nye ’kirke’

Nyheder, reportager, bøger og film bestemmer i stigende grad, hvad vi skal tro. Men denne ’religion’ er groft forenklet, viser undersøgelse.Aviser, radio og tv har erstattet kirken som det fællesskab, der former danskernes religiøse opfattelse, viser en ny undersøgelse.

Seertallene taler for sig selv. Programmer om overtro udkonkurrerer programmer om tro. (Grafik: Nyhedsbrevet Søndag Morgen).

Film og underholdningsprogrammer med spirituelle temaer er mere populære end gudstjenestetransmissioner og religiøse debatprogrammer. Det har medført en banalisering af religionen, vurderer medieforsker Stig Hjarvard.
Han er netop udkommet med bogen En verden af medier (Samfundslitteratur 2008).
Religion på dagsordenen
Medierne dikterer i stigende grad, hvad danskerne skal tro og tænke om tro. En undersøgelse af tre dagblade: BT, Jyllands Posten og Politiken viser, at mediernes omtale af religiøse temaer er eksploderet de sidste 20 år. Det skyldes ikke mindst, at omtalen af islam i de pågældende aviser er 10-doblet fra 1985 til 2005.
Men også omtalen af kristendommen er støt stigende. Og mediernes omtale påvirker danskernes religiøse interesse, mener Stig Hjarvard. Hele 21,8 pct. svarer i hans undersøgelse, at de er blevet mere interesserede i åndelige og religiøse spørgsmål de sidste fem år.

Når nyhedsformidlingen har bragt kristendom og islam højere op på mediedagsordenen, er det sket på bekostning af religionernes selvforståelse. Medierne har bestemt vinkling og kommentarer, og når præster og imamer kommer til orde, er de kun journalistiske kilder, ikke forkyndere. Det er kun ved højtidelige markeringer som mindegudstjenester for katastrofeofre og royale bryllupper, at medierne transmitterer religionen ”nøgent”.

Omtale af religion i medierne er øget de sidste 20 år. I dag bliver islam omtalt oftere end kristendommen.

Til gengæld kommer andre og mere forenklede religiøse forestillinger for fuld ublæsning i spirituelle reportager og film. Programmer som På rejse med sjælen, Den 6. sans og Åndernes Magt går lige til biddet og undersøger det spirituelle univers, mens det mere er et underliggende tema i film som Lars von Triers Breaking the Waves og Riget, samt Anette K. Olesens Forbrydelser.
På bogfronten er Dan Browns DaVinci Mysteriet topscorer med 53,5 pct. af danskerne, der siger, at bogen har øget deres religiøse interesse. Til sammenligning ligger Harry Potter kun på 4,5 pct. og Ringenes Herre på 7,2 pct.

Religion i lyd og billede frem for ord og ritualer fremmer banale, dvs. forenklede, religiøse forestillinger, viser undersøgelsen. Disse forestillinger sammenblander overtro med organiseret religion, som fx kristendom:
– Et lynnedslag i en film kan betyde hvad som helst, men kombineret med et billede af en sort kat eller skyggen af et kors er det religiøst-overnaturlige tema åbenlyst, skriver Stig Hjarvard (s. 172).
Og disse hentydninger påvirker danskernes tro. Forbavsende mange danskere tager fiktion for fakta og tror fx på, at romanen DaVinci Mysteriet bygger på kendsgerninger. Ikke blot siger mange af deltagerne i Hjarvards undersøgelse, at romanen øgede deres interesse for magi og eventyr (29,3 pct.), åndelige spørgsmål (38,4 pct.) og religiøse emner (53,5 pct.) Et stort antal – 50,5 pct. – tog også Dan Browns kritik af den katolske kirke for gode varer umiddelbart efter romanens filmpremiere.

En af undersøgelsens overraskelser er, at forbavsende få søger svar på religiøse spørgsmål gennem internettet (11,1 pct.). Det er kun lidt flere end dem, der vil søge til kirken (10,5 pct.). Kun en tiendedel, 1,1 pct., besøger religiøse websites dagligt eller ugentligt.
Til gengæld er tv og radio en vigtig kilde til information om religion – her henter 35,7 pct. deres åndelige input. 25,5 pct. beskæftiger sig med åndelige spørgsmål via tv. 9,2 pct. via radio.
Personlige relationer er dog stadig højt på dagsordenen. Hele 30,7 pct. søger til familie og venner for at diskutere religion.