Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5.50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
Spørgsmål:
Kære Orla Lindskov
Min mand og jeg er et ægtepar i fyrrene med hjemmeboende teenagerbørn. Nu nærmer julen sig. Følelsernes tid. Endda de varme følelsers tid. Vi er en kristen familie, og derfor er det faktisk også svært for mig at skrive det, som jeg skriver nu.
Jeg er utilfreds med min mand. Jeg elsker ham stadig, og jeg elsker vores børn. Men han keder mig. Vores forhold er gået i stå. Ja, det har nok stået stille i mange år. Jeg får hverken medspil eller modspil af min mand. Jeg er stadig åndeligt søgende og åndeligt interesseret. Men når jeg begynder at tale om de åndelige ting, lukker min mand bare til og ser ulykkelig ud.
Vi går sammen til møder og gudstjenester i den frikirke, som vi tilhører, og min mand er i ledelsen og vellidt af alle. Han kunne aldrig finde på at genere nogen. Han er så flink mod alle. Også mod mig og børnene. Han gør alt, hvad han kan for at gøre os glade.
Men jeg er bare ikke glad. Jeg føler mig forkert og ensom. Min mand ser det og ser ulykkelig ud. Men han gør ikke noget ved det. Jeg har nu også fået konstateret en middelsvær gigt i min krop. Det har jeg fortalt min mand. Men han siger ingenting til det. Jeg ville ønske, at han ville foreslå et eller andet, f.eks. bøn eller forbøn. Det læser vi jo begge om i din Brevkasse. Men han tager ikke initiativ til noget som helst i den retning. Det er som om, han lukker sig inde i sig selv, som om han er bange for mig på en eller anden måde. Det gør det ved mig, at jeg ser ned på ham, og måske foragter jeg ham et eller andet sted.
Hvor er det svært med en mand, der ikke forstår sig spor på den åndelige verden. Han forstår sig heller ikke på mine eller mine børns følelser. Det klager især min datter over. Mine veninder siger, at jeg har en dejlig mand. Men hvad kan jeg bruge det til? Jeg er godt og grundigt kørt fast i mit ægteskab. Min gigtdiagnose er også med til at få det hele til at se ekstra sort ud, og nu nærmer julen sig, som skulle været lysets fest. Jeg må indrømme, at jeg ser kun mørke, og jeg er træt.
Mvh.
Den Trætte
Svar:
Kære Trætte
Jeg må faktisk sige, at mange ægtepar står i samme situation som du og din mand, og mange ægtepar oplever konflikten særligt stærkt her i juletiden.
Juletiden er jo pr tradition familiens og følelsernes tid. Når jeg nævner de andre ægtepar, så skal du ikke forstå det som et forsøg på at trøste dig, for det giver dig sikkert ingen trøst at få at vide, at andre også døjer på samme måde, som I gør.
Men der er noget, du skal være opmærksom på, og det er, at mange mænds personligheds-udvikling går i stå, når de befinder sig i 30-40-års alderen. For nogle sker det endda før. De fleste kvinder derimod bliver ved med at udvikle sig hele livet personlighedsmæssigt, følelsesmæssigt og åndeligt. De går ikke i stå på samme måde som mændene. Mange mænd har en tendens til at stagnere. Derfor når kvinderne tit dertil, hvor du også er kommet: – de begynder at kede sig i ægteskabet. Forholdet går i stå, selvom de begge bekræfter, at de fortsat elsker hinanden. De har bare ikke noget at tale om mere.
Du føler dig ensom, fordi du hverken får medspil eller modspil, og det lyder til i dit brev, at din mand føler sig magtesløs og ulykkelig. Han aner simpelthen ikke, hvad han skal gøre for at gøre dig glad og tilfreds. Jeg er sikker på, at hvis han vidste, hvad han skulle gøre, var der ikke noget, han hellere ville, end at gøre det.
Som I står nu overfor hinanden, er det nødvendigt for dig at indse, at mænd og kvinder på mange områder er vidt forskellige. Også selv om man i de seneste 30 år har gjort meget for at udligne og udviske forskellene.
I jeres situation lige nu er der så også stødt din gigtsygdom til. Det er et ekstra pres, der er kommet ind over dig og familien, og under pres er man sårbar. Derfor er du nok også ekstra sårbar lige nu.
Som jeg læser dit brev, føler jeg, at din mand gerne vil komme dig i møde. Men han ved bare ikke hvordan. Derfor, prøv at indgå et kompromis. Måske savner din mand at få ros og blive opmuntret. Mange kvinder har svært ved at rose deres mænd. Måske fordi de selv ingen ros fik i deres opvækst.
I dag er mange kvinder også blevet utroligt stærke og selvbevidste og stiller store krav til deres partner. Det gælder også kristne kvinder. Og når de lever sammen med en mand, der ikke kan udfordre dem og forstå deres tanker og følelser, ja, så er der fare for, at kvinden bliver negativ og lukker sit hjerte til.
Begynder kvinden at se ned på manden og være utilfreds med ham, så går det helt galt. Så går manden blot hen og lukker sig inde i sig selv. Måske er det ved at ske for din mand. Det lyder i hvert fald til, at han føler sig ret hjælpeløs.
Jeg tror, at din mand gerne vil gøre dig og børnene glade. Jeg tror i og for sig også, at han gør sit bedste. Alligevel hænger bebrejdelserne i luften om, at han ikke gør det godt nok.
Men her er det, du skal passe på, for din mand kan ende med at brænde ud og få en depression. I må ikke anklage og bebrejde hinanden, for det helbreder ikke. Tværtimod. Det gør bare ondt værre, som man siger. Du er nødt til at acceptere, at der er stor forskel på den mandlige og kvindelige psyke. Hvis du hele tiden tænker, at din mand skal være ligesom dig, ja, så kan det næsten kun ende galt.
Jeg tror, at du selv skal tage initiativet til at komme til et forbøns-møde med din gigtlidelse. Inviter din mand med. Du risikerer, at han siger ja og går med med glæde.
Foreslå ham også at bede for din gigtlidelse, evt. med håndspålæggelse. Det kan være han siger ja til det også. Bøn er en god måde til at komme hinanden meget nær. I hvert fald opgiv ikke din mand på forhånd. Gå på kompromis. Kræv ikke en total forandring af din mand på en gang. Forsøg at hjælpe din mand. Det vil i sidste ende blive til velsignelse for jer begge.
Med ønsket om
en glædelig jul
Orla Lindskov
Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Min datters salvedug er blevet væk. Hun får af og til et lille tilbagefald med allergi. Allergien blev i det store og hele kureret, da vi fik den første salvedug til hende for 2 år siden. Jeg vil gerne bede dig sende en ny. Tak for din tjeneste og for dine møder, som jeg har været til et par gange. Tak også for det, du skriver i Udfordringen. Jeg er glad for, at du er ydmyg og har en kærlig holdning til syge mennesker, og at du ikke giver dem den ekstra byrde, at de selv skal tro sig til helbredelse.
Med kærlig hilsen
L.G.
Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Tak for din tjeneste og de salveduge, som Gud bruger for hans riges komme og til lægedom. Jeg er kommet ud af medicin, og det fungerer stabilt over en længere periode nu. Tak Gud.
Hjertelig hilsen i
Kristus Jesus.
K. Kbh.
Vores oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Hermed en tak for dit besøg her på Bornholm i dagene 25. og 26. oktober i Baptistkirken. Vi deltog med glæde i gudstjenesten søndag formiddag og lyttede bevæget til din prædiken, der var utroligt givende.
Nu skriver jeg så til dig med taknemmelig henvisning til salvedugene, du har sendt til os. Vi oplyser gerne, at vi opbevarer salvedugene under hovedpuden og føler os trygge ved din forbøn.
Vi mærker tydeligt den Guds velsignelse, som udstråler fra salvedugene.
Med taknemmelig
hilsen fra
K.S og J.S.
