En opgave langt større end Obamas
Holger Haldrup er sognepræst i Skanderup ved Lunderskov og formand for Dansk Armeniermission.
Da Barack Obama for nylig tiltrådte verdens mest magtfulde embede som USAs præsident, skete det ved en edsaflæggelse. Med hånden på Bibelen aflagde han eden over for højesteretspræsidenten med et afsluttende ønske om Guds hjælp.
Søndagens tekst om Jesu dåb handler også om tiltrædelse af et embede. Et embede der er mægtigere end selv Obamas. Omstændighederne er ellers noget anderledes. Det foregår ikke i byens hjerte, hvor alle færdes, og hvorfra verdens begivenheder bestemmes. Det sker i den varme ørken, hvor der bare er en smal stribe grønt langs floden Jordan. Her står i forvejen den mand, som skal være med til at indsætte Jesus, nemlig Johannes Døberen.
Han ligner ikke nogen højesteretspræsident i sin kamelhårsklædning og med rester af græshopper og honning i skægget. Magthaverne syntes heller ikke om ham, og han var da heller ikke særlig diplomatisk anlagt. Han kaldte de tilrejsende for øgleunger, men det afholdt ikke mennesker fra at strømme til hans tilholdssted i ørkenen. Mennesker kom i tusindvis, drevet af løftet om at blive renset for det, som vand ikke kan vaske af, nemlig synden.
I det selskab træder Jesus ind for at tiltræde det embede, som han ikke havde vundet ved en lang og dyr valgkamp. Han var født til det. Før verden blev grundlagt, havde Guds fattet den plan at frelse verden ved sin søn, Jesus.
Selve dåben sker under døberens protester. Johannes mener ikke, Jesus har brug for at blive døbt. Og protesterne er forståelige nok, for de folk, der strømmede ud i ørkenen for at blive døbt, havde synden som fælles kendemærke, og når de lod sig døbe, var det en dåb til omvendelse fra synden. Jesus mødte op som den, der var uden synd. Når Jesus ikke lader sig standse af protesterne, viser det hans stærke bevidsthed om den tjeneste og det offer, han skulle bringe ved sin gerning. Han tiltrådte den vej og tjeneste, som ingen af de andre ved Jordan havde: De søgte alle at finde befrielse fra deres synder.
Men Jesus gik ind under den tjeneste, hvor han skulle tage alles synd på sig. Han var villig til at blive skydeskiver for menneskers svigt, hån og spot, for til sidst at dø i gudsforladthedens mørke og derved vinde den frelse, der også tilbydes spottere. Da Jesus er blevet døbt, kommer Guds hellige ånd over ham i skikkelse af en due, og der lyder en ryst fra himlen som Guds annoncering af vigtigt nyt i frelsesbegivenhederne.
Akkurat som det skete ved syngende engleskarer, da han blev født og ved jordrystelser, da han døde, stadfæstes hans tjeneste ved Guds mægtige tale.
Da du blev døbt, fandt der også en tiltrædelses sted. Da tiltrådte du den plads hos Gud, som han allerede før verdens grundlæggelse havde tiltænkt dig. Det er ikke en plads, du er født til, men én, som Jesus ved sin tjeneste vandt til dig. Du har ikke valgt ham til præsident, for han var Herre, før du gjorde noget som helst. Men han har valgt dig til sit barn og vil være din præsident. Præsident betyder dén, der sidder foran og har herredømmet. Intet jordisk embede har ret til at have den højeste magt over menneskers hjerter, det har alene Gud.
I dåben kom du til at høre under ham.
