Hunde-år?

Jeg har tænkt lidt over tidsangivelser. Det er egentlig nogle lidt uhåndgribelige størrelser.Jeg kan sige, at jeg kommer om en time, og så ved vi allesammen sådan cirka, hvor lang tid det er. Det er til at have med at gøre. Men så har vi også begreber som ”et øjeblik” og ”snarest.” Hvad betyder det? Det kommer jo an på, hvem der siger det og om hvad. Lige pludselig bliver tiden enormt subjektiv.
For at gøre det endnu værre har vi også begreber som ”hundeår.” Så står man der og klapper en hund på fem år, og så kommer den fanatiske ejer hen og siger:
– I virkeligheden er den jo faktisk 35 år.
Nej den er ej! Hunde bliver bare ikke nær så gamle som mennesker. Hvorfor skal hunde have deres egne tidsangivelser?
Jeg har ført konceptet videre til noget, jeg arbejder meget med: Kommunen. Ja, hvis man kan have hundeår, så kan man også have kommuneår. Jeg har regnet mig frem til, at der går syv almindelige år på et kommuneår.
Hvis kommunen siger, man hører fra dem inden for en uge, så mener de faktisk syv uger. Så snart man forstår kommunens tidsregning, får man meget større forståelse for, at alt kommer for sent efter vores tidsregning. (Dette er en kritik af selve systemet – ikke af dem, der arbejder inden for det offentlige – for de gør altså deres bedste!)
Disse tidsregninger kan jeg forstå, selvom de er lidt fjollede. Men der er én tidsregning, jeg ikke forstår: Jesus-år.
For eksempel ved vi jo, at Jesus vil komme ned på jorden igen. Det står i Bibelen, så det kan vi være sikre på.
Hvornår Jesus kommer, er straks en anden sag. Nu er der gået 2000 år, og jeg tror ikke, der er mange generationer, der ikke har ment, at de levede i de sidste tider. 2000 år må siges at være ret lang tid, både i menneske-, hunde- og kommune-år. Men åbenbart ikke i Jesus-år. Jeg tror endda, Jesus har beskrevet ventetiden som ”en kort tid.”
Der er åbenbart forskel på vores tidsregninger, men hvor ville jeg gerne vide, hvor mange år der går på et Jesus-år.