Pip-pip-pip-pip…

Nu kunne jeg skrive denne bagsmæk som den lille dreng, der i skolen fik besked på at skrive en stil på 200 ord.Han skrev: To cowboys gik udenfor saloonen for at afgøre deres uenighed med en duel. Efter at have gået 10 skridt i hver deres retning, vendte de sig om og skød:

Bang – bang – bang – bang…

Og sådan blev drengen ved med at skrive ”bang” til han nåede de 200 ord.
Sådan kunne jeg også skrive, for det sagde faktisk pip – pip – pip – pip rigtig mange gange, da jeg kom ind i stuen en dag.
Efter hånden gik det op for mig, at det var røgalarmen, den var gal med. Den skulle have nyt batteri. Men som den handyman jeg er, tog det tre dage inden jeg fik taget mig sammen til at købe et batteri og sætte det i røgalarmen. Altimens var hele familien ved at få pip!
Veltilfreds efter udført arbejde, kravlede jeg ned at trappestigen igen, da det sagde:

Pip – pip – pip – pip…

Det er nok selve røgalarmen, den er gal med, konstaterede min kone tørt. Hun vidste, at der ville gå endnu en rum tid, inden jeg fik købt en ny røgalarm. Så derfor tog hun mig i kraven og slæbte mig med ned i Kvickly og huskede mig på at få en ny røgalarm med hjem. Og vupti – igen kunne den handyman som jeg er, kravle til tops ad trappestigen og denne gang udskifte hele alarmen.
Sådan!
Jeg kravlede ned efter veludført arbejde, da det sagde – ja, du har sikkert gættet det:

Pip – pip – pip – pip…

Nej, nu kunne det snart være nok! Vi kiggede vantro på hinanden: Hvad i al verden kunne det være?
Jeg begyndte at lede rundt i stuen og ja, der var hverken spøgelser eller pipfugle på spil. Bagved en af hylderne fandt jeg en gammel røgalarm fra jeg ved ikke hvornår. Og jeg skal love for, den sagde pip.
Vi grinede højt. Måske af befrielse over, at det ikke var os, der havde fået pip.
Og så kom vi til snakke om dengang mine gamle svigerforældre første gang fik installeret røgalarm i deres hus. Da også den fik pip efter et stykke tid, kunne de i første omgang ikke lokalisere lyden. Det måtte være en fårekylling, tænkte de. Og da de indkredsede lyden til røgalarmen, konkluderede de, at fårekyllingen havde sneget sig ind dér.
Resolut tog svigerfar derfor sin skruetrækker og afmonterede hele røgalarmen og smed den ud i haven.
Og så var der ro!