Spændende dansk lovsang
Imponerende debut-album fra dansk ungdomskirke.Albummet Himmelvendt består af 12 numre, hvoraf tre er på engelsk, mens resten er danske. Alle sangene er skrevet af og bliver sunget i Skywalk, som er ungdomsarbejdet i Den Evangeliske Frikirke i Randers. Himmelvendt udkommer den 4. juni.
Det er forfriskende med nye danske lovsange og spændende, at ungdomsarbejdet i kirken skriver og udgiver deres egne sange – sagde nogen Hillsong?…
Teksterne i lovsangene er klare, hengivne og rigtig gode. Det er tydeligt, at de udspringer af det liv, der er i Skywalk. Der er stille og up-beatede sange, fyldt med variation i diverse små musiskalske indspil.
Der fades ind og ud mellem hver sang, hvilket giver et flow på albummet, så man ikke umiddelbart mærker, at sangen skifter.
De tre engelske sange: Without you, Love-Hope-Faith og Theres only one God er nogle af de bedste på albummet, særligt første- og sidstnævnte.
For you loved me out of my ignorance // And you took me up of my throne just to show me yours // You alone are Majesty // And who am I to touch your glory synges der i sangen Theres only one God.
Men også de danske lovsange er rigtig gode, fx titelnummeret Himmelvendt, Gud du er gud, Din sandhed og Du er trofast i alt.
Et liv helt tæt på // et helt liv fuld af håb // er mit hvis jeg bliver i dig // Jeg tager imod // vender mig nu // himmelvendt, lyder det i sangen Himmelvendt.
Alt i alt må jeg sige, at det er en imponerende og god debut-cd, som Skywalk leverer. Rigtig gode lovsange, gode sangere og god musik. Spændende!
John