Glow lancerer ny netportal
Glow præsenterer nu kristen musik på hjemmesiden Glow.dk.Glow lancerede i pinsen musiksiden glow.dk med nyheder om ny kristen musik og koncerter.- Musik er en levende ting, som går ind og gør noget ved os. Vi fylder os hver dag med musik på en eller anden måde, og den gør både noget bevidst og ubevidst ved os.
Bevidst ved, at vi vælger, hvad vi gerne vil høre, ubevidst ved, at den planter nogle følelser hos os, siger Dorthe Lindbjerg, medlem af Glows bestyrelse og leder af projektet, på Glow.dk og fortsætter:
– Der tror vi på, at det er rigtig vigtigt, både hvem der har lavet den musik, vi lytter til, men også hvad hensigten er med den. Og der er jo bare noget andet bag ved kristen musik.
Det er derfor, vi så gerne vil have, at mennesker lytter til kristen musik, fordi de kan få noget igennem det, som verdslig musik ikke kan tilbyde.
Det er en stor del af visionen, at vi vil præsentere et rigtig godt alternativ til det, der bliver spillet i radioen og på tv.
Glow er en koncertforening med rødder i Indre Missions Unge, der blev oprettet i 2001.
Med den nye internetside Glow.dk overtager Glow på mange måder den funktion, som Refleks Musik havde med at informere om kristen musik i udlandet.
Glow blev oprettet i 2003. Foruden hjemmesiden arrangerer Glow også koncerter og tilbyder booking.