’Dansk’ krisecenter det eneste i Kenya

Hundredvis af voldsramte kvinder har fået hjælp og uddannelse ved det danskstøttede kvindekrisecenter i storbyen Nakuru.Myndighederne anerkender det. Universiteter sender praktikanter til det. Og hundredvis af kvinder får et nyt liv gennem det.

Her er en af pigerne fra krisecentret ved at sælge kurve og tasker, som hun har lært at flette.

Kvindekrisecentret Filadelfia i den kenyanske storby Nakuru har gjort en kæmpe forskel siden starten i 2006.
Omkring 1000 kvinder har fået træning, færdigheder og nye fremtidsmuligheder gennem centret, vurderer missionærerne Susanne og Leif Madsen.
Heraf har over 100 boet på centret i kortere eller længere tid.

Vold og tvang

En af dem er 26-årige Stella, der er alkoholiker. Hun har levet en ussel tilværelse med mange mænd og kom til krisecentret, efter hun og hendes treårige søn var blevet tæsket af en hob i et slumkvarter. Nu bor hun på centret, og lille James går i børnehave.
En anden kvinde er forældreløse Eunice. Hun boede hos sin tante, der er prostitueret. Tanten tvang den 14-årige pige til at gå i seng med en kunde, men da hun nægtede, voldtog manden hende. Eunice opdagede, at hun var blevet gravid. Skolen sendte hende på krisecentret, hvor hun og barnet nu har det godt, mens Eunice færdiggør sin skolegang.

Universiteter på besøg

Kvindekrisecentret Filadelfia er det eneste af sin slags i det ellers forholdsvis veludviklede Kenya.
– Universiteterne i både Nakuru og i hovedstaden Nairobi anerkender centrets arbejde og sender elever i praktik her. Centret nyder også anerkendelse af det lokale politi og de sociale myndigheder, som det har et godt samarbejde med, fortæller missionærerne Susanne og Leif Madsen, som var med til at starte centret.
Og der er hårdt brug for hjælp til kvinderne i Kenya:
– Undertrykkelse, udnyttelse og vold er et stort problem for kvinder i Afrika. Kvinder ejer som regel ikke land – de får adgang til det gennem deres ægtemænd. Derfor er kvinderne sårbare i tilfælde af skilsmisse eller separation, fortæller Susanne Madsen. – Samtidig ser kvinderne traditionelt på finansielle midler som forbeholdt manden. Resultatet er en manglende viden om økonomi og forretningsførelse.
– Det er svært at være fattig, arbejdsløs eller enlig i Nakuru. Der findes ingen socialhjælp, og alle må klare sig selv for at overleve.

Lærer et job

På centret lærer kvinderne ”hjælp til selvhjælp”, så de kan starte egen virksomhed eller blot forsørge sig ved et håndværk. Træningen inkluderer færdigheder som forretningsopstart, kurveflet, patchwork, opdræt af fjerkræ, trækuls-genbrug, sæbeproduktion, hygiejne og ernæring, hårklipning, at dyrke køkkenhave, madlavning, samt læse-, skrive- og sykurser.
150 kvinder deltager i centrets kurser hver måned. Centret huser i gennemsnit seks kvinder og fem børn, men har en kapacitet til det dobbelte. Derudover modtager 20 fattige kvinder mad og tøj hver dag.
– Ikke alle problemer løses ved at lære et håndværk, fortæller Leif og Susanne Madsen. – Derfor er der også samtalegrupper, rådgivere og særlig psykologhjælp til kvinderne.
– De undervises også om basale menneskelige rettigheder, børnerettigheder og arverettigheder.
Krisecentret ligger i forlængelse af den lokale pinsekirke Filadelfia, og der er tætte bånd mellem de to. Flere af centrets frivillige er også aktivt involveret i kirken, og kvinderne fra kirken hjælper centrets brugere med bøn, sjælesorg og ved at inkludere dem i små grupper i kirken.