Sommercamps
60.000 kristne var på finsk sommercamp

Helge og Kirsten Pahus besøgte i løbet af sommeren den store finske Læstadianer sommercamp, der trods sin størrelse fungerer meget primitivt – som for 100 år siden.Mens der kommer flere tusinde til de kristne sommercamps herhjemme, er målestoksforholdet helt anderledes i Finland.

Der er ingen registrering af deltagerne på Læstadianernes sommercamp, ingen brusebad og primitive toiletter. Der er heller ingen strøm, men det er heller ikke nødvendigt, da det er lyst hele natten.

Her deltager 60.000 mennesker i Læstadianernes sommermøde.
Navnet stammer fra præsten Læstadius, der var med i en vækkelse i 1850 i den nordligste by i Sverige, Karesuando, hvor store skarer af barske, ugudelige skovbønder og mange andre kom til tro. Det var en regulær åndsudgydelse med stærke karismatiske træk, som vi i dag kender det fra Toronto-vækkelsen. De karismatiske træk har dog fortonet sig i årenes løb.

Pahus på stævnet

Helge og Kirsten Pahus besøgte stævnet og fortæller, at det holdes som for 100 år siden.
– Nøglen er, at intet, absolut intet, må trække opmærksomhed til sig, ud over selve budskabet.
– Programmet består simpelthen af møde efter møde! Fredag f.eks. kl. 10.00; 12.30; 15.30; 17.30; 20.00. Og alle møder er ens.
– Der er ingen mødeleder, ingen bekendtgørelser, intet ”nu starter vi” eller ”nu slutter vi”. Intet hygge og hejsa!
Man starter med at annoncere en salme, og man slutter med at synge en salme, fortæller Helge Pahus.
Der er kun plads til 6-7.000 i mødeteltet, men det gør intet, da der er bænke uden for det store telt, og hele pladsen er forsynet med højtalere.
Ifølge Pahus er der heller ikke nogen grund til at sidde i teltet:
– Der er stort set kun én person på platformen ad gangen: forsangeren eller taleren.
Der er ikke noget særligt lys på dem, og taleren bruger ingen mimik, han smiler ikke, ler ikke, drejer ikke hovedet, gør ingen fagter, der er absolut ingen showtime, forklarer han.

Lægmandsbevægelse

Det er i høj grad en lægmandsbevægelse. Mængden af børn på stævnet er ”totalt iøjnefaldende”. Læstadianerne har træk, der minder om Amish i USA. De har et stærkt familieliv og anser mange børn for en velsignelse.
Men stævnet har ikke noget børne- eller ungdomsprogram. Børnene og de unge er i stedet med til møderne, hvor man tager det ”overraskende afslappet”, og hvor børnene ”har lært sig den ædle kunst at kede sig uden at gøre oprør”.
– Til gengæld er børnene meget involveret i andre ting. Et hav af børn, helt ned til 5-6 år, gennemtravler to og to lejren som is-sælgere, fortæller Pahus. Han forklarer, at andre børn optjener is ved at samle affald, mens mange større børn og teenagere arbejder i cafeteriet.

Billigt og ungt

Stævnet koster kun omkring 300 kr. for både deltagelse og camping. Derudover blev der indsamlet kollekt et par gange om dagen.
– Det er utroligt, at så mange – og så mange yngre mennesker – kommer til et stævne, der er som for 100 år siden, mener Pahus og tilføjer lidt senere:
– Det mest positive er, at de i centrum har et ægte bibelsk hovedbudskab, nemlig syndernes forladelse. Der var på deres lejr ingen hovedtaler, men 40 personer, der hver kun holdt én tale.
Talen er altid en udlægning af en bibeltekst, men uanset hvad teksten er og hvem taleren er, er budskabet altid det samme: syndernes forladelse i Jesu navn og ved Jesu blod.