Nonner flygtet fra kloster
To ældre nonner er flygtet fra deres kloster i Frankrig, da de ikke ville på fjernt retrætecenter.To ældre franske nonner er flygtet fra deres kloster.Det skyldes dog ikke, at de har fortrudt en forhastet beslutning. De to nonner, søster Marie-Daniel og søster Saint-Denis, har nemlig tilbragt over 50 år på klosteret og er i dag henholdsvis 86 og 82 år.
Nonnernes flugt skyldes derimod, at de to søstre ikke ville finde sig i at blive sendt til et retrætested 400 km væk fra klostret, der ligger nær Monaco.
De to nonner var ifølge The Telegraph rasende over at blive sendt på græs efter deres lange tjeneste i klostret.
Uheld for tredje søster
De to flygtede nonner skulle desuden være ledsaget af en tredje 89-årig søster fra samme kloster. Hun kunne dog ikke deltage i flugten, da hun uheldigvis brækkede sit ben fire dage tidligere.
Man skulle ikke umiddelbart tro, at det ville være svært at finde de to nonner – grundet deres beklædning – men de snu nonner er faktisk ikke set siden deres flugt den 12. juli.