Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5,50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.
Spørgsmål 1:
Hej Orla
Jeg har i det sidste års tid ikke kunnet finde Guds nærvær. Jeg kan ikke søge ham længe nok til at finde ham. Jeg orker det ikke. Jeg synes, at livet er for tungt, når man altid skal søge det oventil. Min livsglæde forsvinder. Men jeg har det også dårligt med, at Gud er fjern, og jeg er uden for hans rige. Jeg ønsker, at Jesus skal hjælpe mig ind i hans nærvær og hjælpe mig til at leve med ham i det daglige.
Vil du ikke nok sende mig en salvedug og bede for mig. Jeg behøver hjælp til at leve kristent og undgå at leve et mageligt liv med for meget tv.
Tak fordi du kan leve et godt kristent liv, så du kan hjælpe os, der har behov for det.
På forhånd tusind tak for din hjælp.
Hilsen fra
Den Ulykkelige
Svar 1:
Kære Ulykkelige
Jeg har sendt dig en salvedug og bedt for dig.
Du skriver til mig, at du har det dårligt med, at Gud er fjern, og du kan ikke finde hans nærvær. Dertil vil jeg sige, at det, du oplever i dit gudsforhold, ikke er noget, der er enestående for dig. Mange troende har oplevet noget lignende i deres liv. Den store troens mand Thomas à Kempis kaldte det for troens ørkentider. Luther kaldte det for de kolde tider i vores trosliv. Andre har kaldt det for troens ventetider. Det gjorde bl.a. vores store salmedigter Brorson i salmen: – Her vil ties, her vil bies, —.
Du skriver, at du har det dårligt med, at Gud er fjern. Men er Gud nu fjern? – Hvad siger Bibelen om det?
Bibelen siger faktisk det modsatte. I Filipperbrevet kap. 4, vers 5, står der nemlig: – Herren er nær.
Det er vigtigt, at vi bliver frigjort fra vores egne menneskelige tanker og følelser om Gud og lærer at stole helt og fuldt på, hvad Guds Ord siger.
Det er nemlig sådan, at en del af Guds opdragelse af os mennesker består i, at vi lærer at stole på Guds Ord, det nøgne ord, kan vi sige, uafhængig af, hvad vores følelser fortæller os. Vores følelser kan nemlig være oppe den ene dag og nede den næste. Også mange kristne lider af svingninger i humøret.
Selvfølgelig er der også plads til vores følelser i kristendommen. Det skal der ikke herske tvivl om. Der er plads til glæde, fred, lykke osv.. Men vi må ikke lægge overdreven vægt på disse søde følelser og tro, at Gud kun er os nær, når vi er oppe i skyerne. Gud er os altid nær, også når vi er nede i dalen, hvor livet er surt og svært. Mange kristne har svært ved at forstå dette. Men det fortæller Bibelen os.
Du skriver, at din lyst til at søge Gud er borte. Du skriver, at du ikke kan søge ham længe nok til at finde ham. Du orker det ikke. Du skriver også, at du synes, det er tungt altid at skulle søge dit liv oventil, og at du er uden for hans rige.
Jeg tror, at dit forhold til Gud i alt for høj grad bygger på dine anstrengelser og på, hvad du kan præstere.
Dit forhold til Gud lyder til at bygge på surt slid, menneskelige anstrengelser og en form for tvang og selv-pineri.
Jeg fornemmer, at du har alt for meget fokus på, hvad du som menneske kan præstere. Det fører ofte ind i trældom og i præstations-kristendom. Mange lider under denne form for kristendom, som kan føre ind i mørke og depression.
Bibelen taler om, at der er forud-tilrettelagte gerninger, vi mennesker skal gøre. Men de gerninger finder vi kun, når vores fokus er på Gud og på, hvad Gud har gjort for os i sin søn Jesus Kristus. Har vi for meget fokus på os selv, ender vi let i det Bibelen kalder trældoms-gerninger.
Du er ikke uden for Guds rige. Men vi mennesker kan let få den tanke. Det sker også for mange troende. Du kan fx blive bange for, om du er god nok, god nok som kristen. Bange for, om Gud virkelig elsker dig.
Sådanne tanker kan komme til kristne, hvis den forkyndelse, de hører, er præget af trældom og af presseri.
Hovedvægten bør selvfølgelig altid lægges på Guds nåde og på, hvad Gud har gjort for os på Golgatas kors.
Til slut vil jeg sige: – Fortvivl ikke, du ulykkelige, du er i Guds favn og i Guds varetægt og nærhed, hvad enten du føler det eller ej. Guds nådes sol skinner på dig dag og nat, morgen og aften.
Orla Lindskov
Spørgsmål 2:
Kære Orla Lindskov
Jeg har en datter i tyverne. Hun har nu lidt af stærk hovedpine i ca. et halvt år. Det er hver dag uden undtagelse. Nogle dage har hun også migræne. Hun har været indlagt, været scannet og har fået taget rygmarvsprøve. Det viste ikke noget. Hun har gået til en masse, været i fysioterapi og prøvet at dyrke meget sport. Nu har hun fået en tid om halvandet år til en hovedpineklinik. Hun kan ikke holde det ud. Min mand og jeg har bedt for hende. Men intet sker. Vi er ved at være desperate. Jeg har selv bedt meget for andre mennesker og har oplevet mange mirakler, når folk blev helbredt. Så kan man jo også undre sig over, at min datter ikke er blevet helbredt. Vi ville være så taknemmelige, hvis hun kunne få en salvedug. Endnu en gang tak.
Tak også for en virkelig god Brevkasse. Tak for din ydmyghed. Må Gud velsigne dig og dine medhjælpere.
Med venlig hilsen
A.O.
Svar2:
Kære A.O.
Jeg har sendt en salvedug til jeres datter, og jeg vil blot ganske kort tilføje, at I er velkomne til at sende den tilbage til fornyet forbøn og oliesalving, uanset om helbredelse sker hurtigt eller lader vente på sig.
Jeg vil ikke forsøge at give en forklaring på, hvorfor jeres datter endnu ikke er blevet helbredt gennem jeres forbøn. Jeg vil blot sige: – Fortsæt forbønnen. Giv ikke op.
Jeg kender et eksempel med en kvinde, som gennem forbøn på et møde blev helbredt for en mangeårig, migræneagtig hovedpine. Hun bad om en salvedug efterfølgende, og den sender hun til mig med mellemrum til forbøn og salving med olie. Hun tror fuldt og fast på, at det skal forebygge, at hovedpinen nogensinde vender tilbage.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Min oplevelse:
Kære Orla L.
Jeg fik for en tid siden en salvedug fra dig til min barnløse veninde.
Efter min venindes inderlige ønske sendte jeg den nogle gange tilbage til dig, for at du skulle bede over den igen. Det gjorde du så, og nu synes jeg bare, at du skal vide, at min barnløse veninde har fået et barn.
En varm hilsen og tak til dig fra min veninde og fra mig. E.
