Kristne værdier passer ind i moderne ledelse
Leder og forfatter Lars Kolind er hovedtaler ved stor kristen konference for erhvervsledere den 14. april. Og det forum føler han sig hjemme i.
Vi går fra industrisamfund til vidensamfund, fra masseproduktion til innovation. Det fordrer respekt for skaberværket, kærlighed til næsten og en høj etik, siger den kendte erhvervsleder Lars Kolind.
Han taler ved konferencen Lead the way i Fredericia den 14. april. Konferencen ventes at samle op til 250 erhvervsledere med et kristent livs- og menneskesyn.
– Spørgsmålet om tro, livsholdning og business er et vigtigt, men også et meget svært spørgsmål. Derfor er det godt, at nogen tager initiativ til at lave en konference om det, siger han.
Og emnet ligger lige til højrebenet for Lars Kolind, der først blev kendt som direktøren, der kunne vende det skrantende høreapparatfirma Oticon til en succes, og senere for at skrive aktuelle opskrifter på den ny verdensorden i erhvervslivet i bøgerne Vidensamfundet og Kolindkuren. En ny bog er på vej i år.
Han lægger ikke skjul på den inspiration, han har fået i sin kristne opvækst:
– Jeg er opdraget i en meget klar folkekirkelig tradition, både fra mit hjem og fra det engagement, jeg har haft i spejderbevægelsen. Derfor har det kirkelige og det kristne betydet mere og haft en større placering i mit liv, end jeg tror, det har haft i de fleste erhvervslederes. Jeg har jo været KFUM-spejder, siden jeg var 9 år.
Og der mødte han en række forretningsfolk, der ikke lagde skjul på deres livsholdning:
– For dem var det en fuldstændig naturlig ting, at de havde en kristen livsholdning og udførte et job som stadsingeniør eller bankdirektør, eller hvad de nu var. Det gjorde et betydeligt indtryk på mig, og jeg tror, at hvis jeg ikke havde mødt dem, så havde jeg nok været mere blufærdig med hensyn til at tale om kristendom og ledelse, siger han.
Du er i din bog Videnssamfundet meget bramfri omkring kirkens rolle
– Folkekirken er jo en virksomhed i ordets brede forstand, og alle former for virksomheder står nu over for at skulle blive bevægelser. Det kan jeg godt give et eksempel på:
– Jeg er formand for Poul Due Jensens Fond, som er holdingselskabet bag Grundfos. I Grundfos laver vi pumper. Det drejer sig i virkeligheden om at levere pumper til decentral vandforsyning under vanskelige vilkår, fx til landsbyer i Afrika. Og her er vi faktisk igennem en metamorfose, hvor vi går fra at være en virksomhed, som tjener penge på at levere, installere og servicere pumper, til at lede en bevægelse, som arbejder for rent vand til fattige mennesker i landsbysamfund i Kenya. Det er simpelthen omdefineret, hvad formålet med vores virksomhed er. Og vi er endda gået så vidt som til at sige, at de penge vi tjener på det, dem reinvesterer vi, så vi breder det ud til endnu flere og gør det endnu bedre, end vi har gjort hidtil.
– Det har nogle meget interessante konsekvenser. Vi udviklede faktisk en helt ny måde at drive forretning på, og det ændrede forholdet til vores kunder, som egentlig var vores modpart i den forstand, at vi forsøger at stoppe en pumpe ned i halsen på dem og få nogle penge ud af dem. Men nu blev alle waterboards, dvs. de lokale myndigheder, FN, Unicef, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, pludselig vores venner. De sluttede sig til vores bevægelse, som var at skabe rent vand til verden, og dermed lavede vi et helt orkester, der spillede sammen og fik enorm betydning for de små samfund.
På samme måde er kirken en virksomhed på vej til at blive en bevægelse, mener Kolind:
– Folkekirken er en bevægelse, der skal løse den opgave at forkynde evangeliet og få det til at slå rod blandt danskerne, og det er i princippet ikke langt fra det, en virksomhed gør. For når man leder en bevægelse, så leder man noget, som er formålsbestemt og ikke bare økonomisk bestemt. Man tager et meget bredere syn til de forskellige interessenter omkring virksomheden: kunder, brugere, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere. Det er den form for ledelse, vi ser komme frem, en ledelse, hvor man orkestrerer alle interessenterne til at arbejde sammen om at løse en vigtig samfundsopgave.
– Derfor er der brug for ledere, som har holdninger og værdier, og derfor er det en fantastisk baggrund, at folk allerede ved, man har et kristent livssyn. Det betyder ikke, at jeg ikke vil tjene penge, men det betyder, at jeg drives at et værdisæt og en ordentlighed, som gør, at det er troværdigt, når jeg gerne vil lave noget om til en bevægelse.
Du nævner i din bog tre ting, som skal harmonere: menneskesynet, praksis og krav til medarbejderne
– Menneskesynet, det er de antagelser, ledelsen gør sig om medarbejderne. En antagelse kan fx være, at man opfatter alle medarbejdere skåret over én kam, så de skal have en kollektiv overenskomst og ensartede regler. Jeg har faktisk den modsatte antagelse, idet jeg opfatter hver eneste medarbejder som et unikt menneske, og jeg møder det menneske med respekt.
Et andet af dine nøgleord er innovation.
– For 100 år siden var vi i en fase, hvor industrialiseringen tog over fra håndværket. I den periode udviklede vi et bestemt tankesæt, et mindset for, hvordan man driver virksomhed. Det lagde vægten på produktivitet, for det var årsagen til, at man omlagde fra håndværk til industri. Man ville have mere ud af produktionsfaktorerne, især arbejdstiden. Et andet nøgleord var ensartet stabil kvalitet, dvs. at man gik fra enkeltstyk til masseproduktion. Dermed kom et tredje nøgleord, at man gik fra små enheder til store enheder. For at kunne håndtere produktivitet, ensartet høj kvalitet og store enheder, udviklede man en bestemt model for, hvordan man driver virksomhed, og det er vores ledelsesmodel i dag, hvor vi har hierarkier den funktionelt opdelte organisation med indkøb, salg, produktion, stabsfunktioner og niveauer. Alt det, vi kender som virksomhedsstrategi i dag, er faktisk 100 år gammelt. Og det er udviklet til en helt anden opgave, end den vi har i dag.
– I dag er langt de fleste af os er beskæftiget med alle mulige former for vidensarbejde. Hvor produktivitet var det centrale for at vinde i et masseproduktionssamfund dengang, så er innovation og individualisering eller kundetilpasning blevet de nøgleord, som giver succes i den verden, vi er i nu. Den problemstilling angriber jeg i den bog, som udkommer i 2011. Alt skal laves om! Organisationen skal ændres fra det funktionelle hierarki til en samarbejdende organisation, en netværksorganisation. Forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver skal ændres fra en kollektiv og standardiseret form til en individuel form osv.
– Det er den store udfordring, vi står med, og dér mener jeg, at det holdningssæt, som det hele handler om, og som man har som kristen, er en rigtig god inspiration. Der er i høj grad ydmyghed i det, ydmyghed over for næsten især, og ydmyghed over for skaberværket. Hvis man er ydmyg, giver man det enkelte menneske rum til at udfolde sig. Det er præcis det, vi har brug for til innovation. Så isolerer man ikke folk, men bringer folk sammen og danner et fællesskab. Så har man en retning, som engagerer folk i hjertet, og det er nødvendigt, hvis man vil have innovation. Der er meget få, der har innoveret noget for at tjene penge. Alle har innoveret for at løse en vigtig samfundsopgave. Alle de ting passer som fod i hose, og derfor mener jeg, at hvis man starter med det menneskesyn, så har man en fantastisk konkurrencefordel i videnssamfundet, og det skal vi bare udnytte.
Det tredje nøgleord har vi allerede berørt: det sociale ansvar. Hvad så med dem, der ikke lykkes og dem der falder igennem? Hvad så, når man bliver nødt til at fyre?
– Hvis man kommer til fyringssamtale hos mig, så vil jeg starte med at sige: Vi er desværre kommet til et punkt, hvor du bliver nødt til at forlade os. Det er det allerførste, jeg siger. Jeg kan godt give dig en lang forklaring på det, men jeg vil meget hellere bruge den tid, vi har, til at diskutere, hvordan vi nu håndterer det på en måde, hvor du kommer bedst ud af det. Hvis du kommer godt ud af det, kommer vi også godt ud af det. Jeg gætter på, at du godt ved, hvorfor du skal afskediges. Skulle vi ikke lade være med at bruge tiden på det? Og i ni ud af ti tilfælde, dropper vi begrundelsen for fyringen, og så fokuserer vi på, hvad vi kan gøre. Og man kan faktisk gøre rigtig meget, for at få en afskedigelse til at forløbe på en sådan måde, at den bringer en person videre. Det er der bunker af eksempler på, og der er mange folk, som jeg kender og har afskediget fra jobs, som jeg i dag vil betragte som gode venner stadigvæk. For det bragte dem videre, og de var ikke i tvivl om, at det var svært for mig at gøre det, og at jeg gjorde det med et menneskesyn, der sagde, at vi skal prøve at få det bedste ud af det for dig. Det kommer, efter min mening, direkte fra et kristent menneskesyn, hvor man siger, at jeg gerne vil prøve at behandle min næste, som jeg ville blive behandlet, hvis jeg en dag skulle blive afskediget.
Til sidst: Hvad er dit sidste gode råd til den kristne erhvervsleder?
Jeg kan sige én ting, han ikke skal gøre. Han skal ikke prædike. Han skal lade sine medarbejdere og andre være i fred. Det er det første. Det andet er, at han skal vise gennem sine handlinger, at han har et livssyn som er, som det er. Forhåbentlig vil han dermed vinde større respekt fra sine medarbejdere og samarbejdspartnere, og i øvrigt også opnå nogle bedre resultater. Han skal simpelthen gå ud og omsætte sin livsholdning i praksis og lade være med at prædike. Det vil være mit råd.
En gruppe kristne erhvervsledere i foreningen Lead the way inviterer til en storstilet erhvervslederkonference på Trinity Hotel- og Konferencecenter i Fredericia torsdag den 14. april. Lars Kolind er hovedtaler og man kan vælge sig ind på en række masterclasses.
Læs mere på www.leadtheway.dk
