Høvedsmandens datter
Efter-Påske novelle af Mitte KappelHimlen var farvet purpurrød i aften, den sidste lille solskive forsvandt bag horisonten…
Hun blev siddende i dybe tanker. Den sidste tid havde hun ofte søgt tilflugt her, når hun gerne ville være alene med sine tanker.
Udsigten herfra var så smuk de tykke plæner dernede springvandet vandstrålerne, som i solnedgangen havde alle regnbuens farver. Lucia så sig omkring i den mosaikmønstrede søjlegang med de høje marmorsøjler, der støttede det hvælvede loft de pragtfulde statuer, der var anbragt langs væggene i tavs værdighed.
Rummet gav hende på en eller anden måde en følelse af ro. Egentlig var det nyt for hende at beskæftige sig med de voksnes problemer. Som hun stod der i aftenskumringen, anedes den spirende kvinde i hende, næste måned skulle der være fest i det store hus, når hendes 15-års fødselsdag skulle fejres. Allerede nu var slaverne i fuld gang med forberedelserne.
Hun glædede sig!
Dog var det ikke det, hendes tanker var optaget med for tiden. Alting her i huset var blevet så anderledes i den sidste tid.
Alle talte om det underlige, der var sket forleden mørket midt på dagen uvejret det kraftige jordskælv klipperne der revnede, nogle sagde endda, at de havde mødt mennesker i Jerusalems gader den dag, som for længst var døde.
Om aftenen, da hendes far kom hjem fra henrettelsen af de tre jøder, var han bleg og meget stille og eftertænksom. Nærmest som om han var bange – så anderledes end han plejede at være efter sådan en dag.
Lucia vidste jo, at det var hendes far, der havde kommandoen over de romerske soldater, og at det var en del af deres arbejde at forrette korsfæstelserne, når nogen havde forbrudt sig. Indtil nu havde hun ikke skænket dette mange tanker.
Sandelig, han var Guds søn! dette blev gentaget flere gange. Selv om hendes forældre havde talt lavmælt sammen den aften, havde hun tydeligt hørt hvert ord.
Lucia oplever igen og igen den dag. Hun var til stede der i Pilatus gård, hvor rettergangen fandt sted. Hun så den mand, hendes far talte om. Normalt holdt hun sig langt væk fra dette sted og fra højen, hvor henrettelserne foregik. Denne dag måtte hun være der.
Gennem lang tid havde rygterne svirret om den ene af de tre; Jesus hed han. Mange fortalte om undere, der var sket, når han lagde hænderne på de syge, om lamme der gik, blinde der så, spedalske der blev renset, ja endog om døde der stod op igen. Hun kendte en pige, hvis onkel havde været spedalsk, men nu var helt rask efter at have mødt Jesus. Nogle sagde, at denne Jesus var Guds søn. Men en ting vidste Lucia: hun havde kun hørt godt om ham.
Hun husker, hvordan hun fangede hans blik dér i Pilatus gård. Soldaterne havde givet ham en purpurkappe på og flettet en krone af torne, som de satte på hans hoved. Blodet flød ned over hans ansigt. Det var, da de spottede ham og sagde: Hil dig jøde-konge, at hun mødte hans blik. Det var let at se, at han havde store smerter, men det hun husker bedst, var kærligheden i hans øjne.
Da soldaterne efter at have pisket ham til blods greb fat i ham for at føre ham til henrettelsesstedet, vendte hun om og gik hjem med tårerne strømmende ned af kinderne.
Endnu var aftenhimlen lidt rød. Derfra hvor hun stod, kun- ne hun se ud over Jerusalem. Dér lå højen Golgata. Man sagde, at det var, da Jesus råbte: Det er fuldbragt, at uvejret brød løs. Nogle sagde, at forhænget i templet ind til det allerhelligste, dér hvor kun ypperstepræsten måtte komme en gang om året for at sone folkets synder, revnede fra øverst til nederst. Derop kunne ingen mennesker nå.
Lucia blev brat nærværende, da hendes far kom hen til hende. Han var så forandret siden forleden, ligesom blidere.
Lucia, denne Jesus fra Nazaret, som vi korsfæstede, er stået op fra de døde. Det er sandt! Først nægtede jeg at tro på soldaternes historie – dem der holdt vagt ved graven. Jeg troede, de var faldet i søvn, og at Jesu diciple havde fjernet hans lig, men nu har jeg selv set ham!
Lucia lænede sig ind til sin far. En ny fortrolighed var vokset frem mellem dem i den senere tid.
I næste måned skulle de fejre hendes 15-års fødselsdag.
Hun glædede sig!
