Hvis udfrielsen fra Egypten var sket i internettets tidsalder…
En ny Youtubevideo giver et humoristisk bud på, hvordan Moses og Gud ville have brugt internettet.Kommunikation med Gud over Skype. Moses og Farao med hver deres Facebookprofil. Sådan havde Udfrielsen fra Egypten måske set ud på nettet.
I en serie små videosekvenser følges begivenhederne, fra Moses kaldes ved den brændende tjørnebusk, til de 10 bud udleveres på Sinai. Men alle begivenhederne foregår på nutidens sociale medier. BÅde Twitter, gmail, skype og facebook er i brug, men også amazon og youtube har sneget sig ind.
Videoen, som skal have toppoint for sin kreativitet, giver ikke lige meget mening hele vejen. Men tanken er sjov og en frisk reminder om den jødiske påskes begivenheder.
Aish.com, som står bag videoen, er verdens største website med jødisk indhold. Ud over information om jødiske højtider minder de også om holocaust. De har desuden et væld af funktioner fra dating til vitser.