Mysteriet om Den Tilsandede Kirke i Skagen

Kan Den Tilsandede Kirke, Skagens største vartegn, blive til en kirkelig attraktion – et sted hvor nutidens pilgrimme mødes,
og hvor man holder friluftsgudstjenester hele året? Ja, den kan, siger tidligere sognepræst i Skagen kirke C. C. Jessen, som gerne stiller op til opstandelses-gudstjeneste ude ved kirken klokken seks påskemorgen.
”Er der nogen?” har jeg altid haft lyst til at råbe, når jeg med øjnene på stilke har stået og stirret ind i mørket igennem den lille tremmedør, som fører ind i Den Tilsandede Kirke. Heldigvis har jeg ikke gjort det, for tænk nu, hvis der var nogen, som svarede.

En bemærkelsesværdig observation ved den tilsandede kirke er, at stierne omkring kirken danner et kors!
Fotos: Henriette Bjarne Hansen

Så ville jeg godt nok blive bange og spæne afsted – langt væk fra stedet. Det sted, som i mange år har været mit foretrukne tilflugtsmål, når jeg har været i Skagen, for ligesom tusindvis af andre er jeg tiltrukket af atmosfæren ved kirken og dens beliggenhed. Kirken ligger godt gemt inde i en plantage, hvor fyrretræerne står tæt. Og hvor der i den sandede skovbund vokser lyng, klitroser og marehalm. Og atmosfæren, ja,den kan mest af alt beskrives som guddommeligt nærvær.

Inde i mørket

Hvad gemmer der sig inde bag tremmedøren, inde i mørket? Det fik jeg lov til at opleve, sidst jeg var i Skagen. Det var uden for sæsonen, og på det tidspunkt er døren ind til kirken låst. Men, som der står skrevet: ”Den, der søger, får, og den, der banker på, bliver der lukket op for.” Så da jeg havde søgt længe nok og banket på en ekstra gang, lagt otte beskeder på en telefonsvarer, sendt fem e-mails plus henvendt mig personligt en sen aften på en privat adresse, kom der endelig en mand og låste døren op.

Døren er begravet under sandet

Der er intet elektrisk lys inde i kirken, men hvad gør det, når man har lys i overflod lige udenfor. I samme øjeblik døren blev åbnet, kastede lyset sine lange lanser ind i rummet, og mørket måtte vige.
Det skal lige nævnes, at døren, man går ind af, i virkeligheden er et af kirketårnets vinduer. Den oprindelige dør, som kirkegængere lige siden 1300-tallet har gået ind af, når de skulle til gudstjeneste, ligger begravet flere meter under sandet. Og det vil sige, at havde man ikke bygget den repos, som i dag befinder sig lige inden for døren og som man kan træde ud på, ville man falde halvanden meter ned og slå sig halvt fordærvet på det hårde klinkegulv.

Op i tårnet

Inde i tårnet hænger der to billeder på væggen. Det ene er en rekonstruktion af, hvordan kirken kan have set ud fra vest. Det andet fortæller på en god og spændende måde, hvad der i sin tid har været af inventar inde i kirken. Man kan også købe bøger om kirkens historie og souvenirs fra Skagen. Det mest spændende er nok, at man kan komme op i tårnet. Vejen derop går ad en yderst ”smal-taljet” vindeltrappe. Der er ikke meget plads, skal jeg hilse at sige, men suger man maven ind og griber fat i gelænderet – et tykt turkisfarvet tov – er det muligt at få sig møvet op til første etage. Her er der et lille vindue, hvorfra man kan nyde udsigten ud over den smukke plantage. Det er alt sammen hyggeligt nok, men udsigten kan fås bedre fra en klittop i nærheden.

Hvor er det hellige grej blevet af?

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var en smule skuffet over mit besøg i tårnet. Jeg ved godt, at det er tragisk, at sandet kom og lagde sig som et liglagen over kirken og begravede den. Men det er godt nok også fantastisk fascinerende, og det er dén historie, jeg ønsker at høre noget mere om. Det hellige grej: altertavlen, prædikestolen, lysestagerne, m.v., hvor er det henne? Ligger det stadig begravet i sandet under kirken, eller nåede man at få det med ud, før sandet kom ind? Og hvad med selve kirkeskibet? Hvis man i dag gravede kirken fri af sandet, ville det så genopstå i al sin vælde?

På et skilt oppe ved Den Tilsandede Kirke har Søren Tim Nordbo på baggrund af de nyeste arkæologiske og historiske oplysninger lavet en tegning, der viser kirken og kirkegården i 1700-tallet. Kirken var oprindeligt rød, bygget af røde teglsten, og ikke hvidkalket som kirketårnet i dag.
Fotos: Henriette Bjarne Hansen
Skuffelse

Jeg håber ikke, at avisens læsere bliver lige så skuffede, som jeg blev, da jeg fik at vide, at der kun er ruiner tilbage under sandet af den prægtige Sct. Laurenti kirke, som engang lå der, hvor Den Tilsandede Kirke ligger i dag.
Hvordan det helt nøjagtigt hænger sammen historisk, giver vi et kort resumé af her:
Ved sandflugtens begyndelse i det 16. århundrede blev det stadigt sværere for menigheden at grave sig frem til kirken ved gudstjeneste. Kampen mod sandet stod på indtil 1795, hvor kirken blev nedlagt efter ordre fra kong Christian 7. Det meste af inventaret blev solgt på auktioner, og kirkeskibets mursten blev revet ned og anvendt til byggeprojekter inde i Skagen. Tårnet blev skånet og brugt som sømærke. Det eneste, som man formoder, stadig skulle ligge i sandet under kirken, er en granitdøbefont plus et stenalter og noget af kirkens gulv.

Grav døbefonten op

I 2003 var der en artikel i Politiken, hvor der stod: ”Den døbefont, som befinder sig i den tilsandede Kirke syd for Skagen, skal graves ud. Skagen menighedsråd har bestemt, at den i stedet skal stå i Skagen Kirke.”
Beslutningen skabte imidlertid så stor en lokal modstand, at sagen sluttede uden nogen endelig afgørelse.
Men hvad med i dag, næsten ti år efter. Er man stadig ikke kommet nogen vegne med hensyn til en udgravning af døbefonten?
Udfordringen var i Skagen, og vi kontaktede en arkæolog fra Skov- og Naturstyrelsen, der fortalte os, at sagen er lukket, og at der ikke er mere at sige i den sammenhæng.
Hvorfor ikke? Fordi det ifølge paragraf 8 under fortidsminder er forbudt at grave ved Den Tilsandede Kirke.

Enighed søges

Med den udtalelse i hånden kontaktede Udfordringen By- og Egnsmuseet i Skagen og spurgte, om det er korrekt?
At det er en paragraf, der forhindrer en udgravning af døbefonten?
– Nej, det er kun delvist korrekt. Sagen stoppede i sin tid, fordi der ikke kunne opnås enighed blandt dem, der deltog i debatten – præster og embedsfolk, fortæller Michael Ax.
Hvis man i dag kunne blive enige med hensyn til at få gravet døbefonten fri af sandet, ville det da være muligt at få en dispensation?
– Ja, det ville være muligt. Men før vi giver den, skal der ligge velbegrundede forskningsmæssige perspektiver i ansøgningen, og man skal dokumentere, at man via indgrebet vil opnå ny og afgørende viden, som man ikke på anden måde ville kunne få adgang til.

Ukristeligt

Én af dem, der i 2003 gik forrest i debatten om at få døbefonten gravet fri af sandet, er tidligere sognepræst i Skagen Kirke, C. C. Jessen.
Hvorfor vil du have den granitdøbefont gravet fri?
– Fordi det er en hellig ting, og for mig virker det ukristeligt, at den fortsat skal ligge begravet under sandet. Vi har at gøre med et enestående stykke kulturarv, hvortil der er knyttet mange spændende historier, som enhver Skagbo vil have glæde af at få fortalt.
Nogen er i tvivl om, at døbefonten overhovedet ligger under sandet. Hvordan kan du være sikker på, at den overhovedet er der?
– Sikkerhed har man først den dag, da en geoscanning viser fonten, eller man graver ud. Indtil da må vi støtte os til kilderne, som taler temmelig tydeligt.

Friluftsgudstjeneste hele året

Inde i tårnet kan man købe souvenirs og bøger om kirkens historie.
Fotos: Henriette Bjarne Hansen

Det, der stod i artiklen i Politiken i 2003, var efter din mening ikke helt korrekt. Hvad var der galt?
– Menighedsrådet besluttede sig ikke for at hente døbefonten op til genanvendelse, men at støtte de fortsatte undersøgelser, som museet havde sat i gang, og som var på museets projektliste dengang. Der var bestemt ikke enighed hverken blandt præster eller menighedsrådsmedlemmer om, at døbefonten skulle bruges i kirken.
Nej, og dét er der stadig ikke. Sognepræst i Skagen Kirke, Henrik Bang-Møller, er godt tilfreds med den nuværende døbefont i træ, som han mener passer til kirken. Han er ikke vildt begejstret for at få en gammel granitdøbefont ind i sin kirke.
Når den gamle granitdøbefont ”ikke er velkommen” i Skagen kirke, hvor vil man så placere den, hvis man får den gravet ud af sandet?
– Man skal nok finde ud af at få placeret den det rigtige sted, og vil Skagen kirke ikke have den, er der uden tvivl en anden kirke, som er interesseret.
– En udgravning af døbefonten vil give ny og afgørende viden om Den Tilsandede Kirke, og det er der brug for. Alle vil kunne blive klogere, og måske vil det endda lykkes at bryde den træghed og fantasiløshed, som jeg føler, der både har været og er i forbindelse med anvendelse af døbefonten.
Du har et stort kendskab til kirkehistorie, og du ved meget om Den Tilsandede Kirke. Var det muligt, tror du, at gøre Den Tilsandede Kirke til en kirkelig attraktion?
– Jeg er ikke i tvivl om, at man kunne udvide brugen af stedet. Hvorfor ikke sætte den ind som mål for pilgrimsvandring? Der er jo støt stigende interesse for dette fænomen, og både sogne og stifter har pilgrimsudvalg. En anden rigtig god ide, som jeg i sidste ende tror vil kunne bringe evangeliet ud til betydeligt flere mennesker, er at invitere til friluftsgudstjeneste ude ved Den Tilsandede Kirke. Ikke kun om sommeren, men året rundt, eller i hvert fald fra påskemorgen og fremefter.
– Jeg stiller gerne op til opstandelsesgudstjeneste kl. 6 påskemorgen.

Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page