Tinstøberen fra Helligåndskirken

Præsten Mikkel Vale står i spidsen for Natkirkens Tinkorslaug og Helligaandssmykkerne. De støber kors, duer og hjerter i tin.
Natkirkens Tinkorslaug samledes forleden for at støbe kors, duer og hjerter i tin. Helligåndssmykkerne er efterhånden blevet populære, og der må løbende produceres flere.

Præsten Mikkel Vale fra Helligaandskirken er primus motor på de kristne tinsmykker.

Præst og natkirkeleder Mikkel Vale er primus motor og laver selv modellerne og støbeformene. Det har han gjort, siden han blev præst i Hellig-aandskirken i København for fem år siden.
Tinkorslauget består af en kreds af hjælpere fra menigheden. De stiller op, når smykkerne skal støbes og slibes. Forleden mødtes de for at tage fem forme med nye modeller i brug. – Som Mikkel Vale har skabt gennem de seneste måneder.
– Det er sjovt at lave smykker sammen. Jeg synes, det er rart at mødes og være kreative. Man snakker lidt friere og hyggeligere, når man laver noget samtidig – end når man bare sidder demonstrativt og skal tale sammen, siger præsten fra kirken på Strøget.
Nogle gange får han også konfirmanderne til at give en hånd med, som et led i undervisningen.
– Kirke skal ikke kun være taler, taler, taler, og folk, der hører, hører, hører…eller synger. For mange er det rart også at bruge hænderne, siger Mikkel Vale.
Samtidig er smykkerne en påmindelse om Jesus og kristendom, understreger han.
– Det er nemmere at huske ting, hvis man har noget fysisk. Man husker ved ting. Det åndelige forankrer sig i det fysiske. En prædiken kan man jo hurtigt glemme, siger Mikkel Vale.
Den 38-årige præst står for Natkirken hver fredag fra kl. 19 til kl. 01 om natten, hvor der for femte år i træk er andagter hver time i den smukke gamle kirke, som oprindeligt var en del af Helligaandshospitalet og blev grundlagt ca. 1295.
Gregorianske kor og keltisk inspireret andagt har en særlig plads i hjertet hos den musikalske præst, der både synger og spiller guitar og klaver. Det har tinsmykkerne også. Og han har skabt en sammenhæng: 
– Overskuddet fra salget går til almisser til nødlidende, men desuden sparer vi sammen til en cd med fredagsmusik. Den håber vi at realisere til efteråret.
– Vi har også tidligere lavet en cd med musik fra Natkirken. Takeaway-church, kalder vi det. Man kan for eksempel bruge cd’en til aftenbøn, hvis man ikke kan komme i kirke. Her medvirker 50-60 fra menigheden, menighedens kor, professionelle musikere og støttesangere, fortæller præsten, der gennem årene både har dirigeret kirke-, studenter- og politikor…da en god ven bad ham vikariere som dirigent for Københavns Politisangerforening i en periode.
– Det var fint. De går ind for de gamle danske dyder, og kristendommen er en fast del, siger Mikkel Vale.
 

Inspirationen henter Mikkel Vale mange steder. I øjeblikket bliver der lavet nye ”Tempelridder-inspirerede kors”, og som noget nyt støbes der fremover også hjerter, efter ønske fra hans datter, der gerne vil forære nogle væk i sin børnehave.
– Støbeprocessen kan man bruge som et billede, et symbol på meget i livet. Det er tankevækkende, at såvel det helligste som det mest forfærdelige – fortabelsen, i kristendommen billedliggøres med ild: Helligåndens flammer pinsemorgen, den flammende tornebusk men også Helvedet. En konfirmand sagde engang til mig: ”Det kan både være forfærdeligt og dejligt at smelte. Det er dejligt, hvis det er en flot fyr, der smelter mit hjerte…”. Måske er det også sådan med Helligåndens ild: Tager man imod, er det rart. Men hvis man ikke vil lutres og forlades, kan det føles, som om man er på fortabelsens vej…  
– Tilværelsen er jo også lidt af en smeltedigel. Selve ens livsproces kan føles ligesom en omsmeltning, siger Mikkel Vale. Så må vi håbe, at vi havner i den rette støbeform…Men mon ikke Gud vil fuldende den gode gerning, han har begyndt i os? I Guds billede blev vi formet, og selvom billedet krakelerede ved faldet, ønsker Gud, at Gudsbilledet, Kristuslyset, igen skal skinne kraftigt i os. At vi må forvandles, smeltes og støbes om til den rette figur igen. En af mine yndlingssalmer er Grundtvigs Påskeblomst, og når jeg støber kors, tænker jeg ofte på Grundtvigs spørgsmål: ”Vil ej vokset underfuldt, smeltes, støbes i det dunkle, og som lys på graven funkle?” Her er det ganske vist voks, der bliver til lys, men jeg synes også, billedet går an med tin, der blir til kors, siger Mikkel Vale.
Et af de første smykker, han lavede, var et kors med en lilje, ”for i højsangen møder man liljen som et billede på Jesus”, og han har også lavet Livets Træ i smykkeform.
– Helligaandskirkens gamle symbol er et dobbeltkors. Korset er jo et billede på, at livet skal vokse frem af dét, der tilsyneladende ser dødt ud.

– Smykkerne er lidt mine små venner. Jeg lægger mange timer i dem. For mig kan det sommetider være en måde at være sammen med Gud på. Uden at bruge ord. Det tager halvanden time at lave hver halvdel af formene, og så bruger jeg også en del tid på at lave prototyperne, inden lauget samles for at støbe og slibe smykkerne – og der til sidst bores hul og sættes snor i.
– Når formene er brugt 30-40 gange er de slidt op, og så laver jeg nye, men vi genbruger de bedste prototyper, fortæller præsten.
 

 
Mikkel Vale har læst sig til, hvordan man laver forme og støber. Han har ”lært en del tricks”, siden han startede som dreng, hvor han støbte en masse tinsoldater.
Natkirkepræsten er vokset op i Store Heddinge, hvor hans far var præst. Farfaren var også præst, og morfaren var præst i Norge – det er især sidstnævnte, der har inspireret Mikkel Vale til at kombinere troen med det praktiske og fysiske. 
– Min morfar mente ligesom Paulus, der var teltmager, at præster skal have et praktisk erhverv. Det er en fascinerende tanke. Hvordan mon Den Danske Folkekirke havde set ud, hvis alle var ansat på halv tid og havde et andet levebrød også? Det kan godt være, det hele var lidt mere dilettantagtigt…ikke så dybe og dygtige teologiske tanker, ikke så sublim kirkemusik. Men der havde måske været noget andet at vinde?   
 Kærligheden til musikken blev også næret i barndommen. Mikkel Vale har sunget, siden han var syv år – i kirken og i skolen på Stevns. Som 13-årig begyndte han som lønnet sanger i kirken, hvor hans far var præst:
– Der var mig, min storebror, nabopræstens søn og en hel masse piger. Det var nu ikke så dårligt, siger han med et lille smil.
Selv kalder han sig ”almen musikalsk uden kunstnerisk overbygning” – og henviser til Blachman i X-Factor som inspiration til udtalelsen.
Men præsten er en beskeden mand, siger et par medlemmer af menigheden, der har lagt øre til.  Kirkens cd ”Sange fra Natkirken på Strøget” vidner også om hans musikalitet.
– En præst er en hyrde. Selvom det kan se flot ud, hvis han går i spidsen for en hyrdeflok, er det mere naturligt, at han går rundt i flokken og fylder ud, dér hvor der er brug for ham. I en virkelig god prædiken lægger man ikke mærke til præsten, men til hans prædiken, siger han. 
Med sine to meter er Mikkel Vale nu lidt svær at overse.
Han har i øvrigt også skabt et stort tinkors til at stille på bordet, men det er smykkerne, der er størst afsætning på. De koster 50 kroner stykket og kan købes i kirken.
Natkirkepræsten er glad for at bo og arbejde i København, men savner dog af og til naturen. Derfor skønner han meget på den lille klosterhave ved kirken.

Hvis man ønsker yderligere oplysninger om den tekniske side af tinsmykkerne, kan man lære mere ved at gå ind på Youtube ”tinstøbning for dummies 1-111”.