Det var en STOR Store Bededag i Helligåndskirken…
Der blev sunget, der blev klappet, der blev danset i Helligåndskirken Store Bededag, da der var Bøn for Nationen. Alt sammen skete til Guds ære, da ca. 1.000 mennesker var samlet for at love og prise Gud og for at bede for Danmark.
Bøn for Nationen blev afholdt for 8. gang på initiativ af nydanske præster.
Rigtigt mange nydanske kristne glæder sig over livet i Danmark og takker Gud for det, ligesom de ønsker at være med til at bede for Danmark, for regering og folketing, for de unge, der vokser op, men også for de utilpassede unge nydanskere.
De mange nydanskere i Helligåndskirken er velintegrerede og mange også veluddannede og de ønsker at være med til at gøre en forskel i Danmark.
Centralt i dette store lovprisnings- og bedearrangement var det store internationale gospelkontor, der var i stand til at få hele salen med og til at få det til at svinge i den grad, at det trak flere mennesker, der var på strøgtur ind i kirken og her oplevede de noget, der var væsentligt anderledes end en almindelig højmesse.
Der plejer at være en dansk hovedtaler, som regel en politiker, i år var hovedtaleren fra Nigeria. Det var den kristne filminstruktør Anne Abok, der appellerede til fællesskab på tværs af kulturel baggrund og til tjeneste for næsten under overskriften En fælles fremtid.
Anne Bok er netop nu i Danmark sammen med et filmhold med teknikere og skuespillere. De er ved at optagen en film om trafficking, sexslaveri. 80% af de 2.700 sexslaver, der er i Danmark, kommer fra Nigeria. I KIT, Kirkernes Ingegrations Tjeneste, har man spurgt sig: Hvad kan vi gøre for at forebygge? Det har ført til et partnerskab med kristne i Nigeria og nu laver man så en oplysningsfilm med ½ mill. kr. i støtte fra Danida.
Filmen skal i en storslået kampagne vises rundt omkring i Nigeria. Ved Bøn for Nationen blev der bedt for Anne Abok, filmholdet, kampagnen mod trafficking og for de mennesker, der allerede er i Danmark som sex-slaver.
Der blev først og fremmest bedt for Danmark, men Mellemøsten og især Egypten fik en særlig plads. En ung herboende koptisk kvinde fortalte om det egyptiske forår, der allerede er blevet til efterår. Hun fortalte om drabelige forfølgelser af kristne og kun de færreste når danske medier. 48 kirker er blevet brændt af. Mennesker bliver slået ihjel. Nogle er blevet kastet ud fra altanen fra deres lejlighed. Hun fortalte, at kristne i Egypten har 3 muligheder:
1. konvertere til islam. 2. dø. 3. forlade Egypten. Og hendes fortælling gjorde stort indtryk på forsamlingen og der blev bedt for de kristne i Egypten, for hele situationen i Egypten og for situationen i Mellemøsten.
Flere nydanskere bad for Danmark. En afrikansk præst bad på klart og tydeligt dansk for Danmark, for regeringen og folketinget. En spansktalende bad for det danske folk. To unge afrikanske kvinder bad for Danmarks ungdom. Og for udlændinges integration. En yngre afrikaner bad for nydanske unge.
Det var fantastisk at opleve og mærke den varme, glæde og forbøn som strømmer fra nydanske kristne mod Danmark og danskere. En enkelt bad også om, at de som nydanskere ikke må blive misforstået, fordi de har en anden hudfarve og kommer fra en anden kultur.
Det hele kulminerede i lovsang og dans.
Hen mod slutningen af denne særlige gudstjeneste gik nogle af afrikanerne amok og gav den hele armen med lovsang og tilbedelse og med ét gyngede salen og mange kom dansende op af midtergangen. Der var glæde og begejstring, tilbedelse og bøn i fællesskab uanset race, hudfarve og sprog, fordi vi som kristne er ét i Kristus.
