Kunsten at elske sin næste

David er 5 år gammel og kommer fra slumområdet Nueva Suyapa i Honduras’ hovedstad Tegucigalpa.
I modsætning til dig og mig er han ikke født i et land, der kan tilbyde ham sikkerhed, tryghed eller mange af de basale muligheder, som vi har. Tværtimod vokser David op i et land, hvor 70 % lever i fattigdom, hvor korruption, vold, skyderier og generel usikkerhed er en del af hverdagen. Kort sagt lever David under forhold, vi i Danmark ville opfatte som uacceptable. På trods af dette er David mindst lige så lykkelig som ethvert dansk barn – ja faktisk er han en lille energibombe og altid frisk på lidt ballade.

I en af de første uger jeg arbejdede her i Nueva Suyapa, startede vi med at hjælpe til i børnehaveklassen. Da det blev spisetid, bemærkede min medvolontør Jesper, at lille David opgivende lagde sit hoved på bordet. Jesper fandt ud af, at David er et af de ca. 5 børn i børnehaveklassen, hvis forældre ikke har penge til at kunne give deres børn en madpakke med i skole. Ved siden af David sad en anden dreng, der glad spiste en lille pose chips, han havde fået med i madpakken. Forståelig nok var David meget sulten og prøvede at række ud efter nogle chips hos sidekammeraten men blev vredt afvist, hvorefter sidekammeraten glad gnaskede videre foran næsen af ham. Ren tortur for en lille sulten dreng. Da Jesper så det, gav han David et æble, vi havde taget med. David smilte glad, tog en bid og vendte sig straks om til den samme sidekammerat, som få sekunder forinden havde nægtet at dele bare en enkelt chips og spørger ham, om han vil have en bid af hans æble.

For mig blev denne lille drengs absolut uselviske handling og tilgivende natur et stort vidnesbyrd og fik mig til at tænke på bibelverset ”Du skal elske din næste som dig selv” (Matt. 22,39). David viste mig i praksis, hvad Jesus mener med at elske sin næste ved at give til ham, som ikke havde fortjent det.
Til sidst er spørgsmålet så: ville jeg have gjort det samme?
Af Thomas S. Jensen
Udsendt som volontør for Impact