Ulve i fåreklæder
Af Allan Graugaard Nielsen, sognepræst ved
Vor Frelsers Kirke i Aalborg.
Et sted i litteraturen fortælles om tjenestekarlen Peter, som havde en sjælden klarhed i forståelsen af, hvad vi skal lægge vægt på her i livet.
Da han rejste fra gården, hvor han havde tjent, skrev han sin i kammerats poesibog: »Du skal altid være en trofast tjener af det, du finder rigtigt.«
Dybden i Peters ord var: Du skal ikke være et menneske, der bare mener, hvad de andre mener. Find selv ud af, hvad der er rigtigt, og vær så tro imod det. Lad det bestemme, hvad du vil bruge dit liv til. Så er du trofast imod dit liv. Så får du et godt liv, selv om du somme tider kommer til at gå imod strømmen og bliver alene om det, du står for.
Jesus siger om sådan et liv, at det bærer god frugt. Han taler om de allerstørste valg, vi skal træffe i vores liv. Han minder om, at de findes, og at hvert eneste menneske skal træffe dem. Ikke at vælge er også at vælge. At lade sig flyde med strømmen er også at vælge.
Jesus siger i denne søndags stykke fra Bjergprædikenen: Vær tro! Vær ikke som dem, der har store ord i munden, men aldrig former deres eget liv efter de store ord. De er ulve i fåreklæder, de er tjørnekrat og tidsler. Der kommer ikke noget godt af deres liv. De er ikke med til at bære den frugt, der gør verden god at leve i.
Men Jesus vil også sige: Vær tro mod sandheden. Det vil for ham selvfølgelig sige: Vær tro mod Gud! Hos Gud finder du det, der er sandt. Det, du kan leve på. Det, der gør livet godt og smukt.
Der findes så mange tanker og ideer imellem mennesker, så meget, man kalder sandhed.
Sandhed for mig, siger så mange i dag. Men Jesus siger: Tag jer i agt for de falske profeter! De maler deres eget billede af Gud og former det efter deres egen forestilling om, hvordan Gud skal være. Det bliver et billede uden de dybder, paradokser og gåder, der er i den bibelske åbenbaring af Gud. Det bliver et énstrenget billede af Gud, der ikke har andet at sige, end at Gud elsker os alle sammen, for Gud er jo kærlighed. Fejler vi, så har han ondt af os, håner vi ham, så bærer han over med det, er vi fuldstændig ligeglade med ham, så sukker han måske lidt, men kalder os alligevel eftergivende sine kære børn.
Hvis det ikke er sandt, er det så en god gerning, de gør mod jer, når de bilder jer ind, at Gud er sådan? Så de fratager jer anledningen til at finde ind i det sande forhold til Gud, hvor I virkelig er Guds børn og har troens liv, som I frelses igennem?
Det er ikke sådan, at alle dem, der kommer med fredens ord til mennesker, er falske profeter, mens de sande er dem, der tordner dom og omvendelse over mennesker. Guds sande profeter rækker både Guds kald til omvendelse fra synd og ugudelighed og Guds ord om fred og frelse til den, der omvender sig.
Forskellen på den falske og den sande profet er, at Guds profet tager hele mennesket alvorligt, i dets storhed og i dets fald, i dets usselhed og dets værdighed. For det gør Gud. Hos den sande profet er der sammenhæng mellem ord og liv. For det er der hos Gud. Ord, der ikke spejles i det liv, der leves, er tomme ord. Ord, der ikke tager mennesket alvorligt, er onde ord, hvor venlige og fine de end er. Ord, der ikke taler sandt om Gud, er forfærdelige ord for Gud at høre. For de leder mennesker vild. Og det er det ondeste, vi kan gøre imod dem. Jesus selv tager mennesker alvorligt. Det vil han også, at alle de ord, der henter deres myndighed i ham, skal gøre.
