Etiopiere får hjælp til engelsk
Dansk Ethioper Mission har ansat ægteparret Berit Østby og Mehret-Ab Bereki Beraki som missionær i Ethiopiens hovedstad.
Meningen er, at Berit skal hjælpe etiopiske kristne, der læser teologi og andre akademiske fag i engelsk, så de bedre kan kommunikere med udlændinge og styrke Mekane Yesus Kirkens internationale relationer. Mehret-Ab er bibliotekar på Mekane Yesus Seminary. Han skal hjælpe de 600 studerende med at finde faglitteratur.
– Vi har stadig visioner for vores arbejde for Mekane Yesus Kirken i Etiopien og vil gerne fortsætte. Og vi har et godt indtryk af Dansk Ethioper Missions måde at arbejde på ikke mindst satsningen på Mekane Yesus Seminary er vi glade for. Så da Norsk Luthersk Mission ikke kunne forlænge min kontrakt pga. nedskæringer, var det naturligt for os at spørge om Dansk Ethioper Mission kunne bruge os, forklarer Berit Øsby.