EFTERSKOLE-TEMA
Kristen efterskole skaber gode rammer
Dronninglund Efterskole i Nordjylland bygger både på det boglige og det kristne værdigrundlag. Både elev, lærer og forældre har et ansvar.På Dronninglund Efterskole er der cirka 100 elever. På skolen vægtes de boglige fag højt, men også det kristne livs- og menneskesyn.
Begreber som ansvar og tillid er vigtige, og stiller krav til både elever, forældre og skole. Skolen gør meget ud af, at når man bliver optaget som elev, skal man påtage sig forpligtelser og dermed tage et aktivt medansvar for at opholdet bliver en god oplevelse, ikke kun for den enkelte elev, men for alle.
Skolens bagland er FDF, KFUM/KFUK og IM. Det kristne værdigrundlag vægtes højt. I skolens vedtægter lyder der bla. at et af formålene er at konfrontere eleverne med evangeliet om Jesus Kristus.
Til næste år kan Dronninglund Efterskole fejre 40-års jubilæum.