Op lille Line!

Jeg har altid haft et motto om, at det er bedre at komme for tidligt end at komme for sent. Men der er altså grænser…
Lige fra jeg var lille, er jeg blevet opdraget til, at man hellere skal komme for tidligt til et møde end at komme for sent.

Derfor var det også meget vigtigt for mig at hjælpe min datter her til morgen med at komme op til tiden. Line skulle nemlig mødes med 80 af sine kammerater til en HEL konfirmanddag, hvor de unge mennesker kom fra de omkringliggende sogne til en anderledes konfirmandundervisning.
I den alder tager det jo sin tid at blive færdig på badeværelse, for hun skulle jo i bad og herefter have lagt makeup, og håret skulle glattes. Så derfor skulle hun bruge LANG tid i dag.

Min mobil blev sat til at ringe kl 6.00, og så gik jeg i seng. Jeg faldt hurtigt i søvn og vågnede ved, at vækkeuret ringede. Dybt bevidstløs tænkte jeg, at det ikke kunne passe, da jeg jo lige havde lagt mig til sove. Det var en kamp for at vågne, men jeg kender knebet… Jeg fandt frem til mine sange på min mobiltelefon og valgt et nummer. Jeg begyndte at skråle med, imens jeg kravlede ud af sengen for at vække Line.

Line blev altså vækket af en højt skrålende mor, der sang ”Smuk som et stjerneskud” med Brødrene Olsen, dog lidt omdigtet, så det passede med, at jeg indimellem skrålede, at nu skulle hun op.
Langt om længe fik hun øjnene op – tog sin mobil og kikkede på den og udbrød: ”MOOOOAAAR, den er kun 1.”

Pinlig berørt listede jeg i seng igen og håbede, at det kun var Line der var vågnet, men ak… Det var Andreas og vores dejlige hund også.
Jeg kravlede storhulkende af grin i seng igen og blev enig med mig selv om, at godt nok er det fint at være i god tid, men at der også var grænser for galskaben.
Da jeg kikkede på min mobil, kunne jeg se, at den skam var sat til at ringe klokken 6.00 og vækkeuret havde IKKE ringet klokken 1.00. Jeg måtte altså have drømt.

Da vækkeuret endelig ringede kl. 6, sov vi over os…