Partierne vil afskaffe folkekirkens særstatus
Flere politiske partier vil af med folkekirkens særstatus. SF og LA vil afskaffe gavefradrag.
Skal Danmark fortsat have en folkekirke, som indtager en særstilling i forhold til andre trossamfund? Det spørgsmål er der uenighed om hos de partier, der stiller op til folketinget.
Foto af Jesuskirken i Valby.
Vi har surfet rundt på partiernes hjemmesider. Flere partier ønsker at ophæve folkekirkens særstatus og ligestille trossamfundene.
Dansk Folkeparti og Venstre ønsker at bevare folkekirken med dens særstatus. Hos DF er det særligt den danske kulturarv, der skal værnes om på denne måde. Samtidig mener Søren Krarup (DF), at en folkekirke forhindrer særlige fragmenter inden for kristendommen i at gøre sig bemærkede. Hos Venstre er det vigtigt, at der er religionsfrihed i Danmark, og man lægger vægt på, at den enkelte skal have ret til at udøve og skifte religion. Venstre forklarer ikke, hvorfor folkekirkens særstatus skal bevares. Det nærmeste en begrundelse er, at den er formuleret i Grundloven.
Hos de konservative skelner man mellem en folkekirke og en statskirke. Man ønsker at bevare folkekirken, men den skal ikke være en statskirke.
Det er op til den enkelte at fortolke, hvordan det skal forstås, det bliver ikke nemmere af, at Konservative samtidig slår fast, at staten skal fortsætte med at understøtte folkekirken.
På Socialdemokratiets hjemmeside skilter man ikke med sine politiske meninger, hvad angår kirke og religion, men ifølge folketingets hjemmeside ønsker Socialdemokraterne at bevare folkekirken.
På Socialdemokratiets hjemmeside er det dog ikke tydeligt, om det betyder at folkekirkens særstatus og tilknytning til staten skal bevares.
Kristendemokraterne er heller ikke tydelige i mælet. Det vigtige for KD er, at folkekirken har frihed til at forkynde, og at staten ikke skal blande sig i folkekirkens anliggender. Men om det indebære en adskillelse af kirke og stat er ikke klart.
Tydeligere i mælet er Liberal Alliance, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og SF. De vil nemlig alle sammen afskaffe folkekirkens særstatus. Man ønsker i disse partier ikke bare religionsfrihed, men også religionslighed. Staten skal ikke støtte en særlig kirke eller religion frem for andre. Derfor skal støtten til folkekirken fjernes.
Hos SF foreslår man, at den enkelte kan vælge på sin skatteseddel, hvilket trossamfund skattekronerne skal gå til.
Samtidig skal muligheden for skattefradrag ved gaver til religiøse foreninger fjernes. Også Liberal Alliance vil afskaffe denne mulighed.
SF ønsker dog at give kristendommen særstatus i samfundet. Dannebrog med korset skal bevares, og selvom SF vil afskaffe kristendomsundervisningen i skolerne og erstatte den med religionsundervisning, vil de dog kræve, at kristendomsundervisningen fylder mindst 50 pct. af undervisningen. Fordi kristendommen har en særlig plads i den danske kultur.
Når det gælder at give kristendommen særstatus, er SF på linje med Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Kristendommens rolle i dansk historie og kultur skal anerkendes og respekteres.
Hos Socialdemokratiet er man særligt optaget af at sikre demokrati i folkekirken. Det indebærer at spørgsmål som vielse af homoseksuelle skal afgøres på demokratisk vis. Staten skal altså spille rollen som garant for demokratiet i kirken, mener man.
